Flyekspert skyder drømmeteori om flystyrt ned
"Det er urealistisk, at piloterne skulle have lavet en perfekt nødlanding på vandet"
Hvad skete der egentlig med det AirAsia fly, som søndag forsvandt blot 42 minutter efter, det var lettet fra Indonesien på vej mod Singapore?
Der har været mange spekuleret i mange teorier, og en af de seneste er redaktøren for flymagasinet Angkasa, Dudi Sudibyo, der mener, at piloterne lavede en perfekt nødlanding på havet, skriver AFP.
Dudi Sudibyos grunde til, at han tror på den teori, er bl.a., at flyets nødsignal, der automatisk går i gang, hvis flyet rammer et bjerg, landjorden eller havet meget hårdt, ikke er blevet aktiveret.
Samtidig er de lig, som man har fundet indtil videre, intakte, og det mener han ikke, at de ville være, hvis nedslaget havde været voldsomt.
Det er dog ikke en teori, som Paul Harrison, formand for Ingeniørforeningens Flyvetekniske Selskab, giver meget for.
Paul Harrison mener, at det ville være tæt på umuligt at lave en nødlanding på vand ud fra de oplysninger, som vi har på nuværende tidspunkt.
”Det er urealistisk, fordi flyet var i 13 km højde, da man sidst havde radarsignal fra det. Man regner med, at flyet ligger 10 km fra, hvor man mistede radarkontakten. Et fly af den type flyder 15 km. i luften pr. 1 km. Derfor må den være faldet meget stejlt, og hvis en nødlanding skal lykkes, skal vinklen og hastigheden, som man lander med, være helt perfekt,” siger Paul Harrison.
Nødsignalet, som Dudi Sudibyos efterlyser, at der blev aktiveret, siger Paul Harrison, at der er en ganske god forklaring på.
”Det er sådan med flyets nødsignal, at når det bliver aktiveret, sender det signal op til nogle satellitter, som lokaliserer flyet. Desværre kan sådan et nødsignal ikke sende gennem vand. Så hvis den er gået af, da man styrtede, ville signalet ikke nå frem,” siger Paul Harrison.
Han tror mest af alt på, at noget pludseligt og meget brutalt er hændt for flyet QZ8501, netop fordi at det er faldet 13 kilometer på blot 10 kilometers længde.
Flyets pilot bad om tilladelse til at gå højere op i luften kort inden, man mistede radarkontakten med flyet.
Der spekuleres derfor også i, at piloten har hevet flyet højere op, inden han fik tilladelsen til det, og at det er gået galt.
Hvis flyet ikke har haft nok fart på og er steget for kraftigt, kan det nemlig stejle og ende med at stå stille i luften. Det ville forklare det stejle fald, men det er urealistisk, mener Paul Harrison.
”Det kan næsten ikke lade sig gøre i et Airbus-fly, som QZ8501 er. Hvis piloterne prøver at lette for stejlt, stopper Airbus-flyet helt automatisk den manøvre og sænker selv flyet en smule, hvis der f.eks. ikke er fart nok på. Derfor er det usandsynligt,” siger Paul Harrison.
Hvad, der så er sket, er et stort mysterium for Paul Harrison. Han ved, at der er sket noget meget dramatisk og meget pludseligt, men han kan ikke få brikkerne til at passe sammen.
Ligesom det Malaysia Airlines fly, der styrtede ned den 7. marts i 2014, som man ikke har fundet og stadig gisner om, hvad der er sket med, har Paul Harrison tænkt hundredvis af scenarier igennem.
”Hvis jeg vender mit hoved fuldstændig, giver det stadig ikke mening. Lige meget hvilket scenarie, som jeg drømmer oppe i mit hoved, ender jeg op med et scenarie, der ikke passer med den faktuelle viden. På samme måde er det med det her AirAsia-fly. Det giver ingen mening,” siger Paul Harrison.
Det er en gang før lykkes en pilot at lande et Airbus-fly på vandet. Det var piloten Chesley Sullenberg, der i 2009 nødlandede et Airbus-fly med 155 passagerer på Hudson Floden i New York. Alle om bord overlevede ved den lejlighed.