Militærkuppet i Thailand får kongens velsignelse

TOKYO

Det thailandske kongehus gav mandag morgen sin velsignelse til det militærkup, der i torsdags afsatte landets siddende regering. Velsignelsen foregik ved en formel ceremoni i Bangkok, hvor kuppets leder, general Prayuth Chan-Ocha, ved kongeligt dekret blev gjort til premierminister.

Det var alt andet end en formalitet. I den lange række af kup, hvor militæret i årenes løb har forsøgt at vælte en folkevalgt regering, er det kun de allerfærreste, der er lykkedes uden denne kongelige støtte. Nu kan militæret dermed vende sig mod næste udfordring – at holde orden på thaierne selv.

Det er indtil videre lykkedes, og det har været en relativt stille, men intens weekend i Bangkok. Militærkuppet blev dog mødt med næsten enstemmig fordømmelse fra det internationale samfund og kritik fra en bred vifte af thailandske journalister og akademikere. Spredte demonstrationer mod det nye militærstyre ruller endnu gennem Bangkoks gader, på trods af at militæret har forbudt thaierne at samles i grupper større end fem personer. Demonstrationerne er små og ifølge både øjenvidneberetninger og de internationale medier ikke voldelige – i hvert fald ikke endnu.

Militæret afviser samtidig enhver kritik og hævder, at magtovertagelsen kun handler om at »opretholde ro og orden« samt »gennemføre reformer«. Kun på den måde kan Thailands politiske system komme på ret kurs. Den har Thailand hørt før – det er nu 12. gang på 82 år, at militæret i folkets navn annullerer folkestyret. I alt 19 gange har det gjort forsøget.

Fronterne trækkes op

Kuppet har dog også sine støtter, for det er ikke kun hæren, der vil af med demokratiet. Bangkok har i de seneste seks måneder været ramt af protester og demonstrationer mod den dengang siddende regering. Demonstranterne tilhører den såkaldte gulskjortebevægelse, der fortrinsvist støttes af landets konservative middelklasse og magtfulde elite. Men Thailands hierarkier er efter 20 års økonomisk vækst under hastig forandring – for den ulige fordeling af økonomiens goder skabte en voksende utilfredshed i landets landlige provinser, og det udnyttede Thailands største industrikonge, Thaksin Shinawatra, mesterligt. Han lancerede sit eget parti og blev i 2001 valgt til premierminister.

I 2006 trådte militæret ind og smed Thaksin på porten, og han har siden måtte leve i landflygtighed for at undgå fængsel. Men partiet buldrede videre, sidst ved en jordskredssejr i 2011 med Thaksins lillesøster, Yingluck Shinwatra, i spidsen. I efteråret forsøgte hun at gennemføre en amnestilov, der ville give Thaksin mulighed for at vende tilbage. Det blev startskuddet til gulskjorternes massedemonstrationer. Her krævede de ikke blot regeringens afgang, men en afskaffelse af selve demokratiet, så Thaksins parti ikke igen kunne få magten.

Den 7. maj afsatte Thailands ærkekonservative højesteret Yingluck. For få dage siden gik militæret på gaden, fra i går med selveste kongens velsignelse. Gulskjorterne kan erklære sejr – og så alligevel ikke helt.

For Thaksins støtter, de såkaldte rødskjorter, er langt bedre organiseret end i 2006. De er også bedre bevæbnet. Måske endnu mere alvorligt er den gryende krise omkring tronarvingen, der længe har simret, i takt med at kongens helbred skranter. Samtidig meldte Thaksin i weekenden gennem sin advokat, at rødskjorterne og hans afsatte parti har i sinde at forme en eksilregering. Thailands politiske krise ser langtfra ud til at være slut.