Harbin afvikler asiatisk vinter-OL med en mørk skygge under overfladen

I mange år solgt som et romantisk Winter Wonderland. The Ice City – med bidende kolde vintre. Berømt over hele Asien for den årlige Harbin International Ice and Snow Festival, hvor kunstnere kreerer fantastiske isskulpturer.

Og her i 2025 er Harbin i Kinas nordøstlige hjørne arrangør af de asiatiske vinterlege, der åbnede under fest og fanfarer fredag.

Men under den dynamiske og fredfyldte overflade gemmer sig den rystende historie om den nordkinesiske bys rolle som centrum for Anden Verdenskrigs værste forbrydelser – begået af japanske læger, kirurger, biologer, kemikere og soldater. Krænkelser af menneskerettighederne på et ufatteligt brutalt, kynisk og grænseløst niveau.

Fra 1937 og frem til 1945 brugte Japan en hemmelig fangelejr i Harbin-forstaden Pingfang til medicinske eksperimenter på levende mennesker sideløbende med massive programmer for udvikling af biologiske våben.

Lejrenheden med nummeret 731 under ledelse af militærlægen Shiro Ishii var centrum i et netværk af fængsler, lejre, laboratorier og andre faciliteter til eksperimenter på mennesker og produktion af dødeligt smitsomme sygdomme.

Det er et kapitel af krigens historie, der i årtier blev fortiet og benægtet, fordi det politisk set var i alles interesse at holde skjult, hvad der egentlig foregik. I dag henligger en betydelig del af historien stadig i mørke. Fortiet eller gemt bort i arkiver langt væk fra offentligheden.

Ikke en eneste overlevende

Alt, hvad der er kommet for dagens lys, stammer fra de mennesker, der stod bag uhyrlighederne. For mens der undslap fanger selv fra nazisternes mest effektive udryddelseslejre, kom ikke en eneste fange ud i live fra Enhed 731.

Den blev etableret i slutningen af 1930’erne, da Japan i et kejserligt dekret besluttede at henlægge sine medicinske forsøgsprogrammer på mennesker og udviklingen af biologisk våben til Manchuriet, hvor Japan havde grundlagt republikken Manchukuo på kinesisk territorium.

På et 6,4 kvadratkilometer stort område blev der opført et forsøgscenter med 150 bygninger. Det var camoufleret som hjemsted for et savværk og en afdeling under Epidemic Prevention and Water Purification Department of the Kwantung Army.

Her opererede japanske læger på levende mennesker uden bedøvelse, inficerede dem med smitsomme sygdomme som pest, kolera, tyfus og syfilis. Indre organer blev fjernet for at se, hvordan sygdommen udviklede sig.

Der blev eksperimenteret med at smide mennesker i iskoldt vand for at se, hvor længe de overlevede under forskellige omstændigheder, eller sætte dem i trykkamre til øjnene poppede ud. Legemsdele blev amputeret og forsøgt sat fast på andre steder af kroppen. Levende fanger blev tappet for blod for se, hvordan kroppen reagerede.

Kun raske blev rekruteret

En perversitet i det grusomme univers var, at der kun blev brugt sunde og raske mennesker. En specialafdeling sørgede for, at fangerne fik mad, drikke og medicin, så de var kernesunde, inden de blev overgivet til horrible eksperimenter, der altid ville ende med døden. Idégrundlaget var at undersøge, hvordan raske menneskekroppe reagerede under ekstreme belastninger.

Fangerne var civile eller krigsfanger. Tilfældige mennesker blev samlet op af det japanske svar på Gestapo, der havde kvoter, der skulle opfyldes. Det var både mænd, kvinder og børn.

Cirka halvdelen var kinesere. En stor del var russere. Mange var fra Mongoliet og Korea. Det menes også, at vestlige krigsfanger endte deres dage her. Men det er aldrig blevet dokumenteret.

Antallet af døde anslås til mellem 3.000 og 12.000 bare i Enhed 731. Der var tusindvis af ofre i andre grene af systemet med underafdelinger spredt ud over den japansk besatte del af Kina. Men med udgangspunkt i Enhed 731 døde op imod en halv million kinesere af smitsomme sygdomme. Enheden dyrkede kulturer af inficerede insekter og producerede giftstoffer som antrax – baseret på eksperimenterne. Man eksperimenterede i de mest effektive måder at få dem overført på mellem mennesker, mellem dyr og mennesker eller mellem insekter og mennesker

Bombet med pest og kolera

Mange kinesiske byer blev bombet fra luften med pest og kolera. I andre tilfælde blev vandforsyningen forurenet. Eller man uddelte smitsomme fødevarer til intetanende lokale kvinder og børn.

Den biologiske krig mod den kinesiske civilbefolkning standsede først, da det gik galt, og 1.800 japanske soldater døde efter selv at være blevet smittet.

Men Japan havde et program klar, der så sent som i marts 1945 skulle have ført til et biologisk angreb på de amerikanske vestkystbyer San Francisco, Los Angeles og San Diego. Blandt andet ville smittede japanske selvmordssoldater blive sat i land.

Undervejs i forløbet blev mange af eksperimenterne beskrevet i anerkendte lægelige tidsskrifter. At resultaterne var fremkommet med mennesker som forsøgsdyr, blev camoufleret ved at omtale dem som manchuriske aber. I den daglige jargon i Enhed 731 blev fangerne kaldt kævler eller stammer. Når de var havnet i Enhed 731, blev de ikke længere betragtet som levende individer.

Alle spor blev slettet

Ingen var i tvivl om, at det på alle måder var dybt kriminelt, hvad der foregik. Da Japan overgav sig i august 1945, blev alle spor beordret slettet. De sidste 600 fanger fik valget mellem at begå selvmord eller blive myrdet. Alle ansatte fik forbud mod nogensinde at omtale lejren og blev ved evakueringen udstyret med cyanidpiller og en ordre om at begå selvmord, hvis de blev taget til fange.

Hæren fik besked på at sprænge alt i luften og fjerne alle spor. Det mislykkedes til dels, fordi bygningerne var konstrueret, så de kunne modstå fjendtlige bombeangreb. Derfor stod der stadig ruiner og rester tilbage, da den røde hær nåede frem den 20. august.

Dele af komplekset er siden blevet restaureret. Det fungerer i dag som et museum, som byen Harbin er stolt af at vedligeholde som dokumentation for de ekstreme lidelser som byen, landet og hundredtusinder af mennesker blev påført.

Forbryderne slap ustraffede

Vesten straffede aldrig forbryderne. De fik immunitet mod, at USA fik adgang til alle relevante papirer og forsøgsresultater. Sovjetunionen stillede 12 for retten. De fik ekstremt milde domme ligeledes efter en aftale om at dele informationer med russerne.

Harbin blev aldrig nævnt under Tokyo-processerne mod de japanske krigsforbrydere. Det hele blev hemmeligholdt og benægtet i årtier.

Shiro Ishii blev udstyret med immunitet i 1948 og straks hyret af det amerikanske militær til at undervise officerer i Fort Detrick, der frem til 1969 var centrum for USA’s program for udvikling af biologiske våben. Ishii var siden med de amerikanske tropper i Korea under Korea-krigen i begyndelsen af 1950’erne. Tilbage i Japan nedsatte han sig som praktiserende læge, der gav gratis konsultationer. Han døde som 67-årig af halskræft i 1959.

Japan afviste i årtier hårdnakket eksistensen af Enhed 731 og er aldrig gået helhjertet ind i nogen form for vedkendelse af enhedens og projektets eksistens.

I 1997 blev der anlagt et gruppesøgsmål mod regeringen med krav om erstatning til ofrene for Enhed 731. Det blev afvist ved samtlige retsinstanser med den begrundelse, at der ikke fandtes dokumentation for eksperimenter med mennesker. Først i 2002 anerkendte en japansk distriktsdomstol, at Japan havde været involveret i biologisk krigsførelse. Men året efter svarede Japans daværende premierminister Junichiro Koizumi i en forespørgsel i parlamentet, at den japanske regering ikke var i besiddelse af dokumenter relateret til Enhed 731.

I 2018 offentliggjorde Japans nationale arkiver en liste med navnene på 3.607 ansatte i Enhed 731.