Strenge straffe til 45 aktivister sætter punktum for demokratibevægelsen i Hongkong

Det sidste punktum er ikke sat – men kampen er definitivt forbi.

Kina vandt, demokratiet tabte, og Hongkong marcherer ind i en ny fremtid uden mange af de karakteristika, der gjorde den gamle britiske kronkoloni til noget helt specielt.

Mere end 27 år efter at briterne forlod deres gamle kolonibastion, er retningen nu definitivt udstukket med de afsluttende domme i sagskomplekset mod 47 politikere, aktivister, akademikere og mediefolk, som tegnede den politiske og ideologiske kamp for et demokratisk Hongkong i et kommunistisk Kina.

Sideløbende fortsætter retsopgøret mod stribevis af modstandslommer. I en retssal i bydelen Kawloon står den tidligere mediemogul Jimmy Lai i disse dage tiltalt for en stribe forbrydelser. Overvejende gående på, at han har opfordret udenlandske kræfter til at indføre sanktioner mod Hongkong, blandt andet under samtaler med den tidligere Trump-administrations topfolk som udenrigsminister Mike Pompeo.

Som udgiver af den nu lukkede tabloidavis Apple Daily erkendte han i et retsmøde, at han bevidst bragte negative historier om Hongkong for at tiltrække en udenlandsk læserskare. Han erkendte også, at avisen aktivt støttede oppositionen.

»En avis’ troværdighed bygger ikke på en afbalanceret dækning, men på at rapportere hvad den opfatter som sandheden,« lød hans fortolkning af avisens position, samtidig med at han afviste anklagemyndighedens påstand om at have været med i en konspiration med udenlandske kræfter i USA, Storbritannien og Taiwan.

I Hongkongs High Court blev syv mand i tirsdags tiltalt for to bombeattentater og et tredje, der blev afværget i 2020. I forrige uge blev en anden mand idømt 23 år og 10 måneders fængsel for et andet bombekomplot under urolighederne i 2019.

Hong Kong 47 anklaget

Men det definitive dødsstød mod demokratibevægelsen blev sat ind i forrige uge med dommene mod gruppen kendt som Hong Kong 47. De 47 blev arresteret under en masserazzia for mere end tre år siden.

I forbindelse med et slags uautoriseret primærvalg i juli 2020 for at finde de bedste kandidater til det forestående parlamentsvalg, blev de anklaget for en stribe overtrædelser af Beijings hasteindførte sikkerhedslov.

31 erklærede sig skyldige. Af de 16, som nægtede sig skyldige og krævede en retssag, blev to frifundet. Alle 45 skyldige fik deres domme i sidste uge baseret på en 319 sider lang kendelse afsagt i maj. Grundelementet i dommen er, at de havde til hensigt at misbruge et parlamentarisk flertal til at nedlægge veto mod regeringens budget og lamme Hongkong, indtil der blev gennemført demokratiske reformer.

Dommerne konstaterede, at målet var at »underminere, ødelægge eller omstyrte det eksisterende politiske system og strukturen i Hongkong«, og at det ville have kastet byen ud i en »forfatningsmæssig krise«.

Beijing gennemtrumfede en national sikkerhedslovgivning i juni 2020 efter et års demonstrationer, protester og voldsom uro. Den kriminaliserede undergravende virksomhed, agitation for løsrivelse, samarbejde med udenlandske kræfter og terrorhandlinger – bredt defineret til at omfatte trafik og infrastruktur

Mellem 4 og 10 års fængsel

De 45 dømte, der fik fængselsdomme på mellem 4 og 10 år, er reelt dømt for forskellige grader af landsskadelig virksomhed. Mange har andre sager på vej igennem systemet, og mange afsoner i forvejen domme for andre lovovertrædelser.

For eksempel den 27-årige Owen Chow. Han fik den næstlængste straf på syv år og ni måneders fængsel. Den skal afsones oven i en fængselsdom på ca. fem år for at deltagelse i stormen mod parlamentet den 1. juli 2019. Den længste dom på 10 års fængsel fik juraprofessor Benny Tai som hjernen bag »komplottet«, der som dommerne formulerede det skulle »maksimere oppositionens muligheder for at overtage kontrollen med parlamentet og omstyrte de lokale og centrale administrationer«. Det er defineret som landsskadelig virksomhed.

Men oppositionens strategi var netop at bruge de eksisterende delvist demokratiske spilleregler til at ændre systemet fra et kommunistisk kontrolleret embedsmandsstyre til et samfund styret af et demokratisk valgt parlament.

Den målsætning var helt klar, og derfor erklærede 31 af dem sig skyldige med det samme. Deriblandt den profilerede frontkæmper Joshua Wong, som blandt andet besøgte Danmark under de urolige dage i 2019-2020. Han fik over fire års fængsel i denne sag, men er dømt for en række andre forhold, så det er uvist, hvornår han sættes på fri fod.

»Jeg elsker Hongkong,« råbte han ud i lokalet, da han blev ført væk efter dommen.

Karakteristisk for de dømtes kommentarer i retten erklærede langt de fleste sig færdige med politik, og da alle de mange prodemokratiske småpartier og organisationer, som de stod bag, er opløst, var domsafsigelserne reelt demokratiets sidste suk.

Mange af de prodemokratiske aktivister er flygtet eller flyttet, og langt de fleste af de hundredtusinder, der gik på gaderne i de historiske demonstrationer i 2019-2020, er bare banket på plads.

Nu betaler hovedpersonerne prisen, mens Beijing i fuld kontrol konsoliderer alle positioner, blandt andet ved at sende en strøm af loyale fastlandskinesere ind i Hongkong.