Nordkorea sprænger veje i luften som advarsel til Sydkorea
Sydkoreansk militær har svaret igen på nordkoreanske eksplosioner med advarselsskud.
Nordkorea har gjort alvor af truslerne om at sprænge nordkoreanske veje, der tidligere forbandt Nordkorea og Sydkorea, i luften.
Kim Jong-uns isolerede diktatur har truet med at eliminere alle forbindelseslinjer tværs over den demarkerede zone, DMZ, som et konkret symbol på, at alle forbindelser til Sydkorea nu er afbrudt.
De første sprængninger blev gennemført tirsdag formiddag. Det står ikke klart, hvor omfattende destruktionen har været, men eksplosionerne markerer, at der ikke længere eksisterer potentielle forbindelseslinjer mellem de to broderfolk, der har været på krigsfod siden begyndelsen af 1950’erne.
Udviklingen afspejler et nyt lavpunkt i relationerne og er det tætteste, man har været på en genoptagelse af krigshandlingerne i dette århundrede. Den sydkoreanske hær, der er opmarcheret langs demarkationslinjen, affyrede ifølge hærledelsen advarselsskud som svar på eksplosionerne, mens nordkoreanske brigader stod klar ved grænsen med ordre til at være parat til at skyde.
Solskinspolitikkens fallit
Næsten et kvart århundrede efter at Sydkoreas daværende præsident Kim Dae-jung modtog Nobels fredspris for sin solskinspolitik i forhold til Nordkorea, er de to nationer tæt på krig.
Solskinspolitikken overlevede indtil 2016, da en fælles industrizone i Nordkorea blev lukket ned uden varsel. Siden skabte Donald Trump og Sydkoreas tidligere præsident Moon Jae-in håb om en ny periode af forsoning op igennem 2018. Trump mødtes blandt andet med Kim Jong-un i DMZ og havde forhandlinger med Kim i Singapore og Hanoi.
Optøningen lignede allerede en succeshistorie, da Kims politisk stærke lillesøster Kim Yo-jong rejste til Sydkorea som gæst ved de olympiske vinterlege i februar 2018, og de to koreanske ledere siden mødtes ansigt til ansigt tre gange i april, maj og september samme år.
Moon besøgte blandt andet Kim i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, hvor han blev modtaget af en jublende menneskemængde, mens de to ledere hjerteligt omfavnede hinanden.
Topmøde i Panmunjom
De gennemførte et topmøde ved demarkationslinjen i Panmunjom, hvor de symbolsk trådte ind på hinandens territorium. Her underskrev de en fælles erklæring, der skulle have ført til en fredsaftale senere på året.
»Der bliver ikke flere krige på den koreanske halvø. En ny epoke af fred er indtrådt«, proklamerede Moon efter underskrivelsen af deklarationen.
Kim fulgte op i samme spor og sagde, at de to Korea’er var ét folk, der skulle arbejde frem mod en genforening.
»Vi er ikke et folk, der burde konfrontere hinanden«, sagde Kim ved den lejlighed.
Men der blev aldrig underskrevet en fredsaftale, og siden har begge nationer erklæret deklarationen fra Panmunjom for ugyldig.
Det sidste skud i bøssen var et møde mellem Kim, Trump og Moon i Panmunjom den 30. juni 2019.
Det er stadig uklart, hvad der fik Nordkorea til at forlade forsoningspolitikken. Eksperterne peger på faktorer som magtskiftet i Washington fra Trump til Biden og coronapandemien, der fik Kim til at lukke landet ned i et par år.
Det første synlige skifte kom i sommeren 2020, da Nordkorea sprængte et fælles forbindelseskontor i luften.
Siden har tonen fra Pyongyang været aggressiv og uforsonlig. Den tog en ny og bizar drejning i sommer, da Nordkorea begyndte at sende balloner med affald ind over grænsen til Sydkorea.
Atomtrusler i luften
Det er muligvis sydkoreansk gengældelse, der har udløst den seneste eskalering, der så sent som i forrige uge indeholdt trusler om at anvende atomvåben. Nordkorea beskylder Sydkorea for at have sendt droner med flyveblade ind over hovedstaden Pyongyang og truer med en militær aktion, hvis ikke det stopper.
I en tv-transmitteret brandtale i lørdags truede Kim Yo-jong med en »frygtelig tragedie«, hvis sydkoreanske droner igen dukker op i Pyongyangs luftrum. I en separat erklæring beskyldte forsvarsministeriet det sydkoreanske militær for at stå bag dronerne.
»Endnu en sydkoreansk drone, der krydser grænsen, vil blive betragtet som en krigserklæring«, skriver ministeriet.
Sydkorea vil ikke forholde sig til dronerne. Repræsentanter fra regering og militær siger, at ved at forholde sig til et propagandaudsagn som dette spiller man med på Nordkoreas krigsretorik. Derfor eksisterer der ingen officielle af- eller bekræftelser på beskyldningerne.
Ud over truslerne om at sprænge alle de gamle forbindelseslinjer i luften har Nordkorea beordret artillerienheder nær grænsen til at være klar til at åbne ild. Ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA har den militære ledelse udstedt instrukser til otte brigader om at være klar »i overensstemmelse med operationelle protokoller i krigstid«.
Sydkoreas Joint Chiefs of Staff (JCS) siger, at man nøje overvåger Nordkoreas militære bevægelser og er fuldt ud forberedt på potentielle provokationer.
»Den grundlæggende årsag til spændingerne er Nordkorea. Vi opfordrer dem kraftigt til at indstille deres vulgære handlinger, som f.eks. at opsende balloner fyldt med affald,« sagde en talsmand for JCS oberst Lee Sung-jun under en briefing, samtidig med at militæret erklærer sig parat til at imødegå ethvert nordkoreansk angreb.