Fortsæt til indhold
Asien

Hårde domme til Hongkongs unge demonstranter

Ny hård dom til Jimmy Lai og forude venter en retssag, der kan udløse fængsel på livstid

BANGKOK

Tre år efter kulminationen på de store demonstrationer i Hongkong gennemlever tusindvis af overvejende unge Hongkong-kinesere i disse uger og måneder konsekvenserne: lange fængselsstraffe og domme, der er systemets endelige opgør med protestbevægelsen og kravene om vestligt demokrati.

Det mest kendte navn tilhører ikke den unge brigade. Det er den tidligere milliardær Jimmy Lai, som via sit mediekonglomerat drev et af bevægelsens vigtigst talerør, dagbladet Apple Daily. Bladhuset og mediekoncernen er for længst blevet lukket, og mindst seks af de ledende medarbejdere fra redaktører til finansfolk stillet for retten.