Gandhi-familien er dømt ude – nu skal en 80-årig forny Kongrespartiet
Det indiske Kongresparti har valgt en 80-årig veteran som ny formand.
BANGKOK
For første gang i næsten et kvart århundrede er det ikke et medlem af Nehru-Gandhi-dynastiet, der står i spidsen for Kongrespartiet i Indien.
Men valget af en ny partiformand for Indiens store, gamle frihedsparti kan næppe kaldes en fornyelse. Afløseren for Sonia Gandhi er en 80-årig karrierepolitiker fra delstaten Karnataka.