Annonce
Asien

Præsident Moon kan provokere Kim Jong-un

Sydkoreanske analytikere frygter, at for store krav vil provokere Nordkorea inden møde med USA.

De koreanske præsidenter skal mødes i en demilitariseret zone til april. Foto: AP/Eugene Hoshiko

Senest i maj skal USA's præsident, Donald Trump, mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Men inden det historiske møde skal finde sted, skal den nordkoreanske leder mødes med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. Og det kan få alvorlige konsekvenser for Kim Jong-uns møde med Trump, hvis Sydkoreas præsident stiller for store krav.

Det skriver Independent.

Sydkoreanske analytikere stiller nemlig spørgsmål ved, om de to koreanske lande kan komme frem til nogen form for enighed, nu hvor de ikke længere kan spille på deres vinterolympiske sammenhold. I Sydkorea er man især bekymrede over nordens enorme fremskridt, når det kommer til udviklingen af krigsvåben.

Og en af de ting som Sydkoreas Moon har allerhøjest på sin liste af krav, er, at Nordkorea skal opgive sit atomvåbenforsvar. Moon skulle angiveligt allerede have fortalt Kim Jong-un, at Sydkorea og USA ikke har tænkt sig at opgive deres fælles militærøvelser, der lige nu er udskudt til efter den 18 marts, hvor de paraolympiske vinterlege slutter.

Trump: Nordkorea har lovet missilpause

De fælles militærøvelser er planlagt til at begynde i starten af april. Det forventes netop derfor, at Nordkoreas ønske om at mødes så snart bunder i, at Kim Jong-un ønsker at forhindre øvelserne. Både Moon og Trump har dog insisteret på, at øvelserne fortsætter som planlagt.

Den sydkoreanske præsident holder også fast i, at Sydkorea vil fortsætte sine sanktioner mod nordkoreanerne, indtil de opgiver deres atomvåben. Ifølge sydkoreanske medier har Kim Jong-un allerede udtalt, at han vil stoppe sine missil- og atomvåbentests, indtil de to møder har fundet sted.

Det forventes dog ikke, at Kim Jong-un umiddelbart vil gå med til at lukke sin fem-megawatt plutoniumreaktor, der ud fra satellitbilleder siges at ligge i Nyongbyon.

De nord- og sydkoreanske ledere skal mødes i april i det, der hedder "Joint Security Area", som er det eneste sted i den koreanske demilitariserede zone, hvor sydkoreanske og nordkoreanske soldater står ansigt til ansigt.

Stedet bliver oftest brugt til diplomatiske møder mellem de to lande.  Det er det første møde siden 2007, hvor den tidligere sydkoreanske præsident, Roh Moo-hyun, mødtes med daværende nordkoreanske præsident, Kim Jong-il i Nordkoreas hovedstad Pyongyang.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her