Præsident Trump angriber Iran og kræver atomaftale ændret

WASHINGTON — Midt i et eskalerende atomskænderi med Nordkorea åbnede Donald Trump fredag en ny front, da han som ventet afviste at bekræfte Irans overholdelse af atomaftalen fra 2015.

»Som vi har set i Nordkorea, jo længere vi ignorerer en trussel, destoo farligere bliver det,« sagde Trump, da han i en meget barsk tale i Det Hvide Hus kritiserede Iran for at bryde ånden i atomaftalen og beskyldte den iranske revolutionsgarde for at sprede død og ødelæggelse overalt i verden.

Han opfordrede USA’s allierede til at bakke op om en ny og aggressiv strategi mod Iran og rette det, han kaldte fejlene i aftalen. Det indebærer ikke mindst, at verden får sikkerhed for, at Iran ikke med Trumps ord får mulighed for at sprinte frem mod produktionen af en atombombe om få år, når aftalen udløb.

Bag retorikken, der lød som en krigserklæring, er virkeligheden en anden. Bortset fra at love nye sanktioner mod revolutionsgarden valgte Trump som et første skridt fredag kun at undlade at bekræfte atomaftalen, som præsidenten ifølge amerikansk lov skal gøre hver tredje måned.

Det kan potentielt få vidtrækkende konsekvenser, men behøver ikke at gøre det. Trump har valgt en mellemvej. Han har ikke skrottet aftalen og genindført økonomiske sanktioner mod præstestyret i Teheran, som han kunne, men sendt sagen til Kongressen, der har to måneder til at beslutte det videre forløb.

Trump tækkes vælgerne

Den bløde landing blev forstærket af, at han undlod at opfordre Kongressen til at genindføre sanktioner velvidende, at selv ikke republikanske politikere lige nu har stor lyst til at kaste USA ud i et nyt globalt drama med uforudsigelige konsekvenser.

Det er Trumps måde at tækkes sine vælgere efter i valgkampen at have kaldt han Iran-aftalen for den værste, USA nogensinde har underskrevet. I FN kaldte han for nylig aftalen, som betragtes som en af Obama-regeringens store triumfer, for direkte pinlig for USA.

Signalet til ledelsen i Teheran er, at atomaftalen i Trumps udenrigspolitik ikke kan stå alene, og at Iran gør bedst i at ændre opførsel på en række områder, hvis landet vil undgå en direkte konfrontation med USA.

Selv om Iran teknisk har stoppet sit atomprogram, lever præstestyret ifølge præsidenten ikke op til ånden i aftalen, som USA håbede ville føre til et fredeligere Mellemøsten.

Trump gjorde meget ud af i sin erklæring at love, at USA vil stoppe Irans udvikling af langtrækkende missiler. Samtidig vil han neutralisere Irans forsøg på at destabilisere Mellemøsten ved hjælp af militante grupper som Hizbollah og Hamas.

Han kaldte lederne i Teheran for slyngler, fanatikere og diktatorer, der sponsorerer terrorgrupper og ekstremister over alt i verden.

En af de ubekendte i den nye strategi er holdningen hos de europæiske allierede. Trump handlede imod anbefalingerne fra flere af sine egne rådgivere, heriblandt forsvarsminister Jim Mattis, der frygter, at usikkerhed om aftalen kan isolere USA fra sine allierede i Europa.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland er sammen med de øvrige underskrivere, Rusland og Kina, enige med FN’s inspektører i, at Iran faktisk overholder atomaftalen, og at den har stoppet berigelsen af uran til atombomber.

Europæiske regeringer frygter, at mange års ihærdigt arbejde med at inddæmme den iranske atomtrussel nu risikerer at falde på gulvet. De har i de seneste uger med stor ildhu forsøgt at få Trump til at ændre holdning og har under møder i Det Hvide Hus og Kongressen advaret om, at Europa ikke vil følge USA og genindføre sanktioner, hvis supermagten saboterer aftalen.

Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har advaret om, at et amerikansk tilbagetog fra aftalen kan sende de europæiske underskrivere i armene på Rusland og Kina.

Hvad med Nordkorea?

Et af Trumps kritikpunkter mod atomaftalen er, at den ikke permanent forhindrer, at Iran bliver i stand til at producere atomvåben. Forskellige dele af aftalen udløber efter ti og 15 år, hvorefter det vil være op til nye forhandlinger at forlænge aftalen.

Hvis Kongressen og USA’s allierede ikke i de kommende måneder finder en løsning og bakker op om en hårdere kurs, truer Trump med at dræbe aftalen.

Præsidenten satser på, at Iran vil spille med, for det ikke er i Irans interesse at forværre konflikten. Lempelsen af økonomiske sanktioner har skudt ca. 18 mia. hårdt tiltrængte dollars ind i den iranske økonomi.

Det er usikkert, hvordan Trump vil reagere, hvis Iran nægter at forhandle, eller hvis forhandlinger ikke fører til resultater. Ingen ved heller, hvad Iran i givet fald vil kræve til gengæld for at diskutere andre våbenprogrammer.

Det er et åbent spørgsmål, hvorfor Trump vælger at udfordre præstestyret lige nu midt i en larmende verbal atomkrise med Nordkorea.

Kritikere frygter, at Trumps beslutning vil sende et meget uheldigt signal til Pyongyang om, at man ikke kan stole på supermagten. Diktator Kim Jong-un vil næppe blive mere interesseret i at forhandle en diplomatisk løsning med USA, hvis han ser, at et præsidentskifte i Washington er nok til at få en vigtig nedrustningsaftale til at brase sammen.

Donald Trumps tale om Iran:

Trump har Iran på sigtekornet

Ayatollah Khamenei og revolutionsgarden får med grovfilen i USA’s nye strategi for Iran.

Hovedpunkterne i strategien:

Det overordnede mål med den nye strategi er at neutralisere Irans muligheder for at puste til uro og ustabilitet i Mellemøsten, bl.a. i form af præstestyrets støtte til militante grupper som Hizbollah og Hamas.

USA vil styrke alliancer med traditionelle partnere som Saudi-Arabien for at skabe et bolværk mod Iran og for at genetablere en stabil magtbalance i regionen.

Et særligt mål er at stække den iranske revolutionsgarde, der beskyldes for de facto at have overtaget kontrollen med Irans økonomi på befolkningens bekostning og for at være skyld i brutale overtrædelser af menneskerettigheder.

USA vil aktivt modarbejde trusler fra iranske ballistiske missiler og andre våben.

Det vigtigste punkt er at blokere alle det iranske regimes veje til atomvåben. USA kræver flere inspektioner af iranske militæranlæg, men strategien sår ikke tvivl om selve atomaftalen fra 2015. Før beslutningen fredag om ikke at bekræfte har Trump allerede to gange bekræftet, at Iran overholder aftalen. Til gengæld har han aldrig lagt skjul på, at han er utilfreds med tidsbegrænsningerne i aftalen og med, at lempelser af sanktioner giver Iran penge til fortsat at skabe uro i regionen.

I et dokument fra Det Hvide Hus udpeges Irans øverste leder igennem de sidste 28 år, Ali Khamenei, og revolutionsgarden som hovedansvarlige for aggressivt at sprede kaos i Mellemøsten. Blandt anklagepunkterne er støtten til Syriens diktator, Bashar al-Assad, Irans indblanding i Irak og Yemen, og uafbrudt fjendskab over for Israel og USA, som i iransk retorik konsekvent omtales som ”den store satan”.