AfD-vælger: »Det her er et skæbnevalg«

LICHTENBERG, BERLIN — Da Irina Pierenz, 52, får at vide, at det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) får godt 13 pct. og står til at blive det tredjestørste parti ifølge de første exit polls, lyder det:

»Jeg er lykkelig, lykkelig lykkelig. Det her er et skæbnevalg. Nu bliver vi endelig hørt.«

Røgen bliver sendt helt ned i lungerne, før hun slukker og går tilbage til valglokalet, som ligger i Lichtenberg i det østlige Berlin. Det fungerer i dag som forsamlingshus, men tjente tidligere som lazaret for et Stasi-fængsel, der ligger lige i nærheden.

Indenfor står syv valghjælpere og folder stemmesedlerne ud, mens de lægger dem i bunker. En ung mand krydser navnene af i en mappe. I vindueskarmene står et par flasker med danskvand. På et af bordene ude i siden står resterne af en omgang hjemmebagt stolen – en kage med rosiner, tyskerne spiser fra september og frem til jul.

Irina Pierenz holder øje med, at alt foregår, som det skal. Det har alle borgere ret til at gøre, og AfD har opfordret sine tilhængere til at benytte sig af muligheden.

»Der er mange, som forsøger at rive stemmesedlen i stykker, når stemmen går til AfD,« forklarer hun.

Irina Pierenz skynder sig at tilføje, at det tror hun nu ikke, de kan finde på her. Alligevel fortæller hun ikke valghjælperne, at hun går AfD’s ærinde, for her i kvarteret stemmer flertallet til venstre for midten. De seneste uger har hun og andre AfD-tilhængere i gennemsnit måttet klistre næsten alle plakater op hele tre gange, fordi de blev revet ned.

Græd foran fjernsynet

I dag arbejder Irina Pierenz for en af Berlins lokale AfD-politikere og fungerer som en art sekretær for ham. Men faktisk stemte hun slet ikke i 2013.

»Det ændrede ingenting at stemme,« forklarer hun.

Ligesom mange andre vælgere fik hun nok af den tyske regering under flygtningekrisen.

»Da Merkel lod grænsen være åben, og det strømmede ind med indvandrere og flygtninge, sad jeg og græd foran fjernsynet.«

Hendes skuffelse gælder nu både Merkels konservative parti, CDU, og socialdemokraterne, SPD:

»Når man tænker på, at et 4,5 år gammelt parti kan blive det tredjestørste, så har de gamle partier lavet mange fejl.«

Skændes internt

Med søndagens valgresultat kommer der for første gang siden 1949 et parti i Forbundsdagen, der ligger til højre for Angela Merkels konservative parti CDU.

I forvejen har partiet i løbet af de seneste par år indtaget 13 af Tysklands 16 delstatsparlamenter. Spørgsmålet er nu ikke blot, hvordan partiet vil gøre brug af sin nye platform. Men også om partiet formår at gøre brug af sin magt.

Til en start har langtfra alle partiets repræsentanter politisk erfaring. Desuden er AfD, ligesom mange andre nye partier, plaget af interne stridigheder og fløjkampe.

»Der findes to lejre i partiet, og det er det centrale problem. Den ene lejr vil være i opposition til systemet, den anden vil ”normalisere” partiet så meget, at det på sigt kan komme i betragtning som koalitionspartner. Det vil føre til en åben kamp, og min vurdering er, at det vil give mange disciplinfejl og uskønne scener,« vurderer Werner Patzelt, politolog ved Technische Universität i Dresden.

Faktisk, vurderer Alexander Häusler, der er ekspert i højrefløjen, virker det til, at kun de interne stridigheder kan ødelægge AfD:

»I øjeblikket kan AfD næsten tillade sig alle former for skandaler, det ændrer intet i vælgernes gunst,« lyder det.

Her tænker han bl.a. på flere udtalelser fra forskellige af partiets profiler, som for nylig har sendt bølger af chok igennem Tyskland. F.eks. sagde en af spidskandidaterne Alexander Gauland for nylig, at tyskerne kan være stolte af »de tyske soldaters indsats,« under 1. og 2. Verdenskrig.

Men lykkes det partiet at holde sammen, skal man ikke undervurdere, hvad det rent praktisk kan betyde for AfD at komme i Forbundsdagen, understreger Patzelt:

»De får penge og en stab af rådgivere, som kan skaffe dem politisk viden og fornuftige politiske koncepter. Det gør dem stærkere, end de er nu, hvor de har klaret sig uden videnskabelige medarbejdere.«

Kan foreslå en anden politik

Deres politiske førsteprioritet vil være at kæmpe imod indvandring, asyl og islam, vurderer de to politologer. Desuden er AfD i flere delstater gået imod programmer, der skal bekæmpe racisme, ligesom seksualundervisning i de små klasser står højt på listen over ting, de gerne vil af med.

Som udgangspunkt kan de ikke få ret meget direkte indflydelse, fordi alle partier, ikke mindst Tysklands netop genvalgte kansler, Angela Merkel, på forhånd har udelukket alt samarbejde med AfD:

»Men det er jo overhovedet heller ikke nødvendigt. Det handler om at vise offentligheden alternativer til regeringens politik. Og det kan AfD jo altid gøre,« mener Patzelt.

Desuden, påpeger Häusler, kommer der også en tid uden Merkel:

»Det kan gøre en højre-konservativ blok mulig. Der ses allerede antydninger heraf i nogle af delstaterne.«

Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Se det løbende udvalg af kvalitetsjournalistik på Premiumforsiden. Den første måned som Premium-abonnent koster 49,-, og der er ingen binding.