Fotoserie: Sådan er Jomfruøerne 100 år efter at danskerne rejste
Ved en afstemning for 100 år siden sagde danskerne ja til at sælge Dansk Vestindien. Det har betydet en amerikanisering af øerne, men der er stadig spor fra tiden, hvor danskerne havde magten.
I dag kæmper beboerne på øerne i det caribiske hav med dårlig økonomi og en stigende arbejdsløshed.
Forhistorien er mørk med danskejede slaver, der i titusindvis blev indfanget, holdt i fangenskab, pisket, hængt og i det hele taget behandlet på en måde, så mange døde i markerne eller på slavetransportskibene.
170 års slaveri er ikke glemt og på de tre tropeøer kræver mange stadig en undskyldning for generationer af slavers lidelser, der lagde fundamentet til rigdom i Danmark.
Skolebørn fra den lokale Alfredo Andrews School har klædt sig i kostumer fra kolonitiden. De skal til afrikanske rytmer fremføre den traditionelle Kvadrille dans, som har rødder til tiden, hvor der boede slaver på jomfruøerne. Foto: Gregers TychoRestautrant ejer Christopher Monbelly serverer fisk, grøntsager og ris. Men fisken er købt i et supermarked, og ligesom de øvrige ingredienser i måltidet formentlig importeret udefra. For på St. Croix producerer man så godt som ingenting selv. Foto: Gregers TychoØkonomien blev i 2012 hårdt ramt, da et olieraffinaderi med flere end 2.000 arbejdspladser lukkede på St. Croix. Mange andre nøgletal har været ugunstige. F.eks. faldt antallet af beskæftigede fra 50.562 i 2007 til 40.468 i 2013, mens arbejdsløsheden blev mere end fordoblet.Foto: Gregers Tycho"Jeg elsker danskerne" siger Julie Hansen, som bor på St. Croix og har arvet sit efternavn efter den danske gendarm Carl- Peter Hansen som tjente på St. Croix under den danske kolonisering. Foto: Gregers TychoSøndagsgudstjeneste i The Moravian Church i Christiansted. Foto: Gregers TychoWinthropp Hector Sr. fejre sin 101 års fødselsdag foran the Moravian Church. Han er en af de få nulevende efterkommere af slaver fra den tid for 100 år siden, da danskerne sagde ja til at sælge Dansk Vestindien. Årsagen var økonomisk, men også øboerne fik gavn af salget, mener han. Foto: Gregers TychoInden danseshowet for pigerne hjælp til at sætte hår og tørklæde, så det sidder korrekt. Foto: Gregers TychoPå en strand nær Christiansted er der 60 års fødselsdag. Den ældre del af familien slapper af i skyggen. Foto: Gregers TychoHans Lawaetz, forretningsmand og landmand, vil ikke dvæle ved fortiden, men bruge den til at forbedre forholdene i dag. Foto: Gregers TychoLeone Ustache har de sidste 27 år arbejdet på golfbanen på St. Thomas. Foto: Gregers TychoNær havnefronten i Charlotte Amalie på St. Thomas samles en flok mænd til et spil basketball i projektørlyset. Foto: Gregers TychoBåde på St. Croix og St. Thomas går høns frit i gaderne. Foto: Gregers TychoParadise Point i St. Thomas er der dans. Først på aftenen er der proppet med turister fra cruiseskibene men senere er der fortrinsvis lokale på dansegulvet. Foto: Gregers TychoCentrum af Charlotte Amalie på St. Thomas. Foto: Gregers TychoGadefejer i Charlotte Amalie. Foto: Gregers TychoVed bustoppestedet i Charlotte Amalie. Foto: Gregers TychoBarnebarn og mormor slapper af verandaen i Charlotte Amalie. Foto: Gregers TychoSøndag formiddag i Salvador's Barber Salon står George Cornel for klipningen, mens Freddy Tireuse læser dagens avis. Foto: Gregers TychoI Christiansted tager chefkokken Adam Calandre et hvil inden dagens service. Foto: Gregers Tycho