Grønlands indlandsis gemmer på hemmeligt amerikansk atomprojekt

To amerikanske koldkrigs-projekter under den grønlandske indlandsis risikerer at blive afsløret, hvis isen fortsætter med at smelte.

Artiklens øverste billede
Camp Century og Project Iceworm blev i stort omfang hemmeligholdt overfor den danske regering. Nu risikerer de to amerikanske koldkrigs-projekter at blive afsløret af den smeltende indlandsis. Illustration: Agnete Holk

Indlandsisen på Grønland har i næsten 50 år skjult hemmelige amerikanske militære projekter, som amerikanerne oprettede under den kolde krig. Forskere forudser, at projekterne og det potentielt skadelig atomaffald vil komme til syne indenfor årtier på grund af indlandsisens kraftige tilbagegang. Det skriver the Guardian.

Amerikanerne efterlod i 1967 de to projekter Camp Century og Project Iceworm 12 meter under indlandsisen ud for Thule i den tro, at de aldrig ville se dagens lys. Men de højere temperaturer, som Grønland og resten af verden de senere år har oplevet på grund af klimaforandringerne, har fået indlandsisen til at skrumpe i sådan en grad, så forskere påstår, at projekterne indenfor årtier vil nå overfladen.

»De troede aldrig, at det ville komme frem. I 60’erne snakkede man ikke om global opvarmning. Men klimaet ændrer sig, og spørgsmålet er, om det, der er dernede, vil forblive dernede,« siger William Colgan, der er klima og gletsjer forsker fra York University i Toronto

Camp Century blev udgravet i 1959 cirka 200 kilometer fra den grønlandske vestkyst. Grønland var dengang et amt i Danmark, og den danske regering havde dengang givet tilladelse til udgravningen af den underjordiske by, som havde laboratorier, biograf, en butik, et hospital, et kapel og som husede omkring 200 soldater.

I forlængelse af Camp Century og skulle Project Iceworm have været oprettet. Det var et 4.000 kilometer stort undergrundssystem under isen. Det svarer til område tre gange størrelsen af Danmark. Det store undergrundsområde skulle udstyres med 600 ballistiske missiler, som skulle kunne ramme Sovjetunionen. Isens bevægelse umuliggjorde dog udførelsen af Iceworm. Illustration: Agnete Holk

The Guardian skriver, at Camp Century i virkeligheden dækkede over et andet projekt, som var så hemmeligt, at ikke engang den danske regering vidste noget om det.

Project Iceworm blev i 1960 præsenteret for ledere i det amerikanske militær. Project Iceworm ville bruge Camp Centurys underjordiske gange som et muligt affyringssted for omkring 600 ballistiske missiler, som kunne nå til Sovjetunionen.

Planen blev præsenteret, da den kolde krig var på sit højeste, den forblev dog på tegnebrættet, da ingeniører vurderede, at isens skrøbelighed udgjorde en for stor sammenstyrtningsrisiko. Da Project Iceworm blev aflyst, blev Camp Century kun brugt sporadisk efter 1964. Og i 1967 forlod de sidste soldater ”byen under isen”.

De sidste soldater tog atomgeneratoren med sig, men efterlod, hvad der var tilbage af atomaffald og andre skadelige kemikalier. Det skønnes, at der blev begravet omkring 200.000 liter dieselolie, lige så meget spildevand og ukendte mængder af radioaktivt affald og andre giftige organiske stoffer.

Man regnede ikke med, at Camp Century ville kommer frem til overfladen igen. Og indtil videre skulle man også tro, at de fik ret. Byen blev i 1959 anlagt otte meter under isen, da den blev forladt var den 12 meter under isen, og i dag menes den at være 35 meter under is.

Men den udvikling vender, mener William Colgan og hans forskerkollegaer fra Canada og USA, der i august udgav en rapport om emnet.

I sommer slog Grønland rekorden for den hidtil varmeste dag, da temperaturen i hovedstaden Nuuk nåede op på 24 grader. Isen smelter tidligere og tidligere og hurtigere og hurtigere. Mellem 2003 og 2010 smeltede indlandsisen dobbelt så hurtig, som den gjorde i hele det forrige århundrede.

William Colgans udregninger peger på, at hvis klimaforandringerne fortsætter som hidtil, så vil byen være fri af is i 2090. Men det kan nemt ske tidligere, hvis udviklingen accelereres.

Oprydningen af området kan derefter blive en bekostelig og besværlig affære. Og spørgsmålet er, hvem der bære ansvaret. Danskerne tillod Camp Century, Grønland har fået øget selvstyre, men det var amerikanerne, der efterlod de farlige stoffer. 

Den grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, har udtrykt sin bekymring over situationen, og den danske udenrigsminister, Kristian Jensen, har udtalt, at man vil undersøge situationen i samarbejde med Grønland.

Imens har det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon anerkendt, at klimaforandringer kan have betydning for situationen ved Camp Century, og at »man vil samarbejde med den danske regering og de grønlandske myndigheder på at løse situationen og få styr på den fælles sikkerhed«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.