Grønlands indlandsis gemmer på hemmeligt amerikansk atomprojekt
To amerikanske koldkrigs-projekter under den grønlandske indlandsis risikerer at blive afsløret, hvis isen fortsætter med at smelte.
Indlandsisen på Grønland har i næsten 50 år skjult hemmelige amerikanske militære projekter, som amerikanerne oprettede under den kolde krig. Forskere forudser, at projekterne og det potentielt skadelig atomaffald vil komme til syne indenfor årtier på grund af indlandsisens kraftige tilbagegang. Det skriver the Guardian.
Amerikanerne efterlod i 1967 de to projekter Camp Century og Project Iceworm 12 meter under indlandsisen ud for Thule i den tro, at de aldrig ville se dagens lys. Men de højere temperaturer, som Grønland og resten af verden de senere år har oplevet på grund af klimaforandringerne, har fået indlandsisen til at skrumpe i sådan en grad, så forskere påstår, at projekterne indenfor årtier vil nå overfladen.
»De troede aldrig, at det ville komme frem. I 60’erne snakkede man ikke om global opvarmning. Men klimaet ændrer sig, og spørgsmålet er, om det, der er dernede, vil forblive dernede,« siger William Colgan, der er klima og gletsjer forsker fra York University i Toronto
Camp Century blev udgravet i 1959 cirka 200 kilometer fra den grønlandske vestkyst. Grønland var dengang et amt i Danmark, og den danske regering havde dengang givet tilladelse til udgravningen af den underjordiske by, som havde laboratorier, biograf, en butik, et hospital, et kapel og som husede omkring 200 soldater.
The Guardian skriver, at Camp Century i virkeligheden dækkede over et andet projekt, som var så hemmeligt, at ikke engang den danske regering vidste noget om det.
Project Iceworm blev i 1960 præsenteret for ledere i det amerikanske militær. Project Iceworm ville bruge Camp Centurys underjordiske gange som et muligt affyringssted for omkring 600 ballistiske missiler, som kunne nå til Sovjetunionen.
Planen blev præsenteret, da den kolde krig var på sit højeste, den forblev dog på tegnebrættet, da ingeniører vurderede, at isens skrøbelighed udgjorde en for stor sammenstyrtningsrisiko. Da Project Iceworm blev aflyst, blev Camp Century kun brugt sporadisk efter 1964. Og i 1967 forlod de sidste soldater ”byen under isen”.
De sidste soldater tog atomgeneratoren med sig, men efterlod, hvad der var tilbage af atomaffald og andre skadelige kemikalier. Det skønnes, at der blev begravet omkring 200.000 liter dieselolie, lige så meget spildevand og ukendte mængder af radioaktivt affald og andre giftige organiske stoffer.
Man regnede ikke med, at Camp Century ville kommer frem til overfladen igen. Og indtil videre skulle man også tro, at de fik ret. Byen blev i 1959 anlagt otte meter under isen, da den blev forladt var den 12 meter under isen, og i dag menes den at være 35 meter under is.
Men den udvikling vender, mener William Colgan og hans forskerkollegaer fra Canada og USA, der i august udgav en rapport om emnet.
I sommer slog Grønland rekorden for den hidtil varmeste dag, da temperaturen i hovedstaden Nuuk nåede op på 24 grader. Isen smelter tidligere og tidligere og hurtigere og hurtigere. Mellem 2003 og 2010 smeltede indlandsisen dobbelt så hurtig, som den gjorde i hele det forrige århundrede.
William Colgans udregninger peger på, at hvis klimaforandringerne fortsætter som hidtil, så vil byen være fri af is i 2090. Men det kan nemt ske tidligere, hvis udviklingen accelereres.
Oprydningen af området kan derefter blive en bekostelig og besværlig affære. Og spørgsmålet er, hvem der bære ansvaret. Danskerne tillod Camp Century, Grønland har fået øget selvstyre, men det var amerikanerne, der efterlod de farlige stoffer.
Den grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, har udtrykt sin bekymring over situationen, og den danske udenrigsminister, Kristian Jensen, har udtalt, at man vil undersøge situationen i samarbejde med Grønland.
Imens har det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon anerkendt, at klimaforandringer kan have betydning for situationen ved Camp Century, og at »man vil samarbejde med den danske regering og de grønlandske myndigheder på at løse situationen og få styr på den fælles sikkerhed«.