Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat

Bogen ”Terrorens kalifat– et indblik i Islamisk Stat” fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS.

Forfatteren Deniz B. Serinci har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordri­velser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi i dag ved om IS.

Bogen, som blev udgivet af Forlaget Frydelund i begyndelsen af året, belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom den ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet.

Læs her i Premium de tre afsnit fra bogen ”Hellige krigere på dansk kontanthjælp”, ”IS rekrutterer i hele den vestlige verden” og ”Hvorfor tiltrækker IS unge fra Danmark og Vesten?”

Hellige krigere på dansk kontanthjælp

Selv om den danske regering officielt støttede op om kampen mod IS i Irak, var der også danske borgere, der befandt sig på den modsatte side i konflikten.

Sammen med Center for Terroranalyse (CTA) vurderede Politiets Efterretningstjeneste (PET) i december 2014, at mindst 110 personer var rejst fra Danmark til Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlinger, og at størstedelen af dem havde sluttet sig til IS.

De fleste var »unge, sunnimuslimske mænd, herunder et antal med kriminel baggrund«, og derudover var der et »mindre antal kvinder« (Center for Terroranalyse & Politiets Efterretningstjeneste 2014). Kvinderne er taget derned enten for at støtte de mandlige kombattanter ved at passe familie dernede eller for at blive gift med mandlige IS-krigere, og en lille del har også deltaget i kamphandlingerne (TV 2-nyhederne, 12. december 2014).

I rapporten fra CTA og PET vurderede man også, at 16 af de udrejste var blevet dræbt, mens halvdelen af dem var vendt tilbage til Danmark og en fjerdedel fortsat befandt sig i konfliktzonen (Center for Terroranalyse & Politiets Efterretningstjeneste 2014). Rapporten fremlagde desuden, at Danmark selv er truet; det vurderes nemlig, at der er personer og grupper i ind- og udland, der har et ønske om og kapacitet til at stå bag terrorangreb mod Danmark.

»De motiveres af en opfattelse af, at islam er under angreb fra Vesten, af tegningesagen og af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, senest udtrykt i det danske engagement i den internationale koalition mod ISIL i Irak«, stod der i rapporten.

Her var det desuden tilføjet, at »udbredelsen af militant islamistisk propaganda sker i stigende grad på sociale medier« (Center for Terroranalyse & Politiets Efterretningstjeneste 2014). Under Socialdemokraternes kongres i Aalborg i september 2014 erklærede statsminister Helle Thorning-Schmidt fra talerstolen, at hun kun har »foragt til overs for de danskere, der drager i krig for IS«, og at de er »en skændsel« (Information, 20. september 2014).

En opgørelse i det britiske magasin The Economist har vist, at Danmark er den næststørste leverandør af hellige krigere til Syrien, målt efter indbyggertal.

Kun Belgien leverer flere krigere til konfliktzonen i forhold til antal indbyggere (Jyllands-Posten, 1. september 2014). Det har fået eksperter til at diskutere, hvorfor Danmark rangerer så højt på The Economists liste, og mange har peget på den kontroversielle Grimhøjmoské i Aarhus. Moskeen har medlemmer af forskellig herkomst og arrangerer både sociale, religiøse og sportslige aktiviteter, men den har flere gange været i mediernes søgelys i forbindelse med sager om ekstremisme. PET’s tidligere chef, Hans Jørgen Bonnichsen, nævnte på en terrorkonference moskeen på Grimhøjvej som et af de miljøer, der bliver overvåget af efterretningstjenesten (Jyllands-Posten, 6. maj 2005).

I en periode blev moskeens åndelige leder anset for at være Sheikh Raed Hlayhel, som tidligere har udtalt sig kritisk mod kvinders brug af makeup og parfume og omtalt dem som »Satans instrument« mod mænd (Kristeligt Dagblad, 8. november 2006).

En af de danskere, der har haft sin daglige gang i Grimhøjmoskeen, er den tidligere Guantanamofange Slimane Hadj Abderrahmane, som i 2013 blev dræbt i Syrien under kamp mod regimet (Damsgård 2014). Andre daglige besøgende i moskeen var de tre muslimske mænd, der ifølge PET planlagde at myrde tegneren Kurt Westergaard efter den såkaldte Muhammedsag. I foråret 2014 døde en 21-årig etnisk dansk konvertit, Victor Kristensen, som selvmordsterrorist i Bagdad, hvor han kæmpede for islamistiske grupper.

Kristensen skulle angiveligt være blevet hvervet til at tage til Syrien via omgangskredsen i Grimhøjmoskeen (Kristeligt Dagblad, 4. september 2014). I 2014 kom det desuden frem, at 22 ud af 27 »hellige krigere« fra Aarhus, som rejste til Syrien i 2013, havde været tilknyttet moskeen (Berlingske Tidende, 13. oktober 2014).

Samme år afslørede Jyllands-Posten, at moskeen har fået hjælp fra den kuwaitiske organisation RIHS, hvis underafdelinger i Pakistan og Afghanistan er på FN’s terrorliste (Jyllands-Posten, 11. marts 2014). I sommeren 2014 fik Grimhøjmoskeen så endnu en gang opmærksomhed i medierne, fordi en af dens imamer, Abu Bilal, under en prædiken i Berlin opfordrede til drab på jøder. »Tæl dem og dræb dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt«, sagde han (Jyllands-Posten, 24. juli 2014). Den offentlige anklager i Berlin indledte kort tid efter undersøgelser mod Abu Bilal efter flere anmeldelser. Selv forsvarede hovedpersonen sig med, at han ikke havde ment alle jøder, men »kun de jøder, der har dræbt befolkningen i Gaza« (ibid).

Efter terrorangrebene i Paris i januar 2015 og en DR-dokumentar om Grimhøjmoskeen debatterede danske politikere endnu en gang, hvorvidt man skulle lukke den kontroversielle moské. I dokumentaren sagde Grimhøjmoskeens formand, Oussama El-Saadi, at han »håber, at IS vinder, og at vi en dag har en islamisk stat i verden«. I samme dokumentar hyldede El-Saadi en dansk konvertit, der har deltaget i krigen i Syrien og er blevet dræbt i krigen. »Jeg synes, at hvis han gør det for sin tro, og han gør det for Allahs skyld, så er han martyr – han er en helt«, sagde Oussama El-Saadi (Berlingske Tidende, 15. januar 2015).

Ifølge Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance burde rigsadvokaten undersøge, om der er grundlag for en lukning af moskeen. Men under en hasteforespørgsel i folketingssalen sagde justitsminister Mette Frederiksen, at hun var »fristet« til at lukke moskeen, men at det ikke kan lade sig gøre inden for lovens rammer.

»Lad mig bare være helt ærlig over for jer: […] Jeg er da også fristet til bare at lukke den moské. Nøjagtigt som jeg kan være fristet af at lukke rockerborge, pædofiliringe og Hizb ut-Tahrir og andre, der tydeligt står for synspunkter og holdninger og værdier, som ikke er forenelige med vores åbne og demokratiske Danmark«, sagde Frederiksen (ibid.). Men blandt andre Toke Agerschou, der er chef for Fritids- og Ungdomsskoleområdet i Aarhus, hvis opgave blandt andet er antiradikalisering, advarede mod en lukning af moskeen. En lukning kan nemlig have den modsatte effekt og bekræfte mange unge i, at demokratiet kun er for flertallet. Endvidere risikerer man ved en lukning, at samme miljø går undercover og derfor bliver sværere at overvåge. »Man skal huske på, at tankesættet ikke fjernes, blot fordi man lukker en moské«, sagde Agerschou til Berlingske Tidende (Berlingske Tidende, 22. januar 2015).

Som eksemplerne fra Grimhøjmoskeen viser, har IS ikke kun modtaget fysisk støtte fra danske kilder i form af tilrejsende krigere, men også støtte i form af tilslutning til deres holdninger. I september 2014 sigtede dansk politi tre personer for støtte til terrorisme, fordi de var mistænkt for at sælge støtteklistermærker, der bekendtgjorde bærerens tilslutning til IS. Overskuddet fra salget af de sorte klistermærker, der bar budskabet »Støt vores Ummah« – en tekst, der også anvendes af IS – gik ifølge politiet direkte til den ekstreme bevægelse. De tiltalte forsvarede sig med, at logoet er et fælles islamisk symbol, der ikke er relateret til IS.

Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, der har en tyrkisk-kurdisk far, afviste denne forklaring. Han udtalte: »Selvfølgelig støtter klistermærker med IS-logo, som de sælger, IS’ kalifat. På samme måde som dem, der sælger hagekors-klistermærker, støtter nazisterne« (Jiyan.dk, 11. september 2014). Politisigtelsen mod klistermærkesælgerne skabte begejstring i irakiske samfund i Danmark, og Sardar Abdollah, talsmand for Kurdistans Patriotiske Union (PUK) i Danmark sagde: »Vi er taknemmelige, fordi dansk politi sætter en grænse for støtten til IS, der dræber så mange mennesker i vores land« (ibid.).

En nyhed, der skabte stor vrede herhjemme, var, at det i november 2014 kom frem, at jihadister hævede dansk kontanthjælp, mens de var i Syrien eller Irak for at kæmpe side om side med IS. Ifølge PET var der tale om 28 hjemvendte Syrienkrigere, som havde modtaget enten dagpenge eller kontanthjælp i Danmark, mens de var i konfliktzonen (Jyllands-Posten, 27. november 2014). Justitsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne udtalte: »Jeg er skræmt over at se, at folk med bopæl her i landet drager i hellig krig. Men hvis nogle af dem samtidig modtager danske velfærdsydelser, så er vi jo nærmest til grin for vore egne penge« (ibid.).

I december 2014 anholdt Nordsjællands Politi en 21-årig dansk statsborger fra Allerød, som tidligere havde været i både Syrien og Libanon. Han blev sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om »offentlig tilskyndelse til forbrydelse« og fængslet i fire uger. Baggrunden for sigtelsen skulle være, at manden på sin Facebookprofil havde uploadet en video fra IS, der opfordrede til drab på borgere i de lande, der deltager i koalitionen mod IS (DR.dk, 18. december 2014). Senere samme måned blev en 18-årig dansk IS-kriger ifølge den Assad-venlige Syrienblog.net dræbt i et amerikansk luftangreb, mens hans kæmpede mod YPG i Kobane (Syrienblog.net 2015).

Ifølge dansk-afghaneren Ahmad Walid Rashidi, som har stort kendskab til hjemlige islamistmiljøer, bliver den unge danske IS-kriger nu hyldet som martyr af Islamisk Stats PR-afdeling. Det er dog usikkert, om den unge konvertit var »blevet dræbt af amerikanerne eller af IS selv, fordi han var kommet på kant med dem«, sagde Rashidi til Berlingske Tidende (Berlingske Tidende, 3. januar 2015).

IS rekrutterer i hele den vestlige verden

Det var ikke kun i Danmark, at IS hurtigt blev et vigtigt emne i indenrigspolitikken. Samme tendens gjorde sig gældende i resten af Europa, i USA og i Australien. CIA vurderede i efteråret 2014, at 15.000 udenlandske jihadister var taget til Irak og Syrien for at kæmpe, heraf omkring 2000 personer fra Vesten (Roggio 2014). Vestlige efterretningstjenester vurderede i den forbindelse, at IS var den gruppe, der var bedst til at rekruttere krigere fra udlandet (Andersen 2014).

Sir Bernard Hogan-Howe, en højtstående politiofficer i Storbritannien, udtalte i oktober 2014, at der var mindst fem briter, der »rejser til Irak og Syrien for at slutte sig til IS hver uge« (The Guardian, 21. oktober 2014). Den britiske udenrigsminister Philip Hammond kaldte til kamp mod IS’ rekruttering af unge muslimer i Europa, for »medmindre vi stopper dem, vil de angribe os på britisk jord«, sagde han (Kjersgaard m.fl. 2014). Ajgeiy, KRG’s repræsentant i Bruxelles, oplyste, at mange af de militante fra IS, som var blevet fanget af peshmerga, ofte viste sig at være europæiske statsborgere. I en privat samtale med forfatteren i august 2014 sagde Ajgeiy, at »mange af terroristerne kommer fra EU«, og at »EU er forpligtet til at stoppe terrorister fra deres egne lande«.

En 17-årig britisk mand, Jaffar Deghayes, blev i efteråret 2014 dræbt i Aleppo i Syrien som jihadist, kun et halvt år efter, at en af hans brødre havde lidt samme skæbne (The Daily Mail Online, 28. oktober 2014). I oktober 2014 stoppede tyske myndigheder i lufthavnen i Frankfurt tre amerikanske teenagepiger i alderen 15-17, som planlagde at slutte sig til IS i Syrien, ifølge NBC News (The Journal, 22. oktober 2014).

I Belgien tog en familiefar ved navn Dimitri Bontinck til Syrien for at hente sin unge søn, der var gået fra at være breakdancende teenager til at blive jihadist. Efter en ti måneder lang rejse i det borgerkrigshærgede Syrien lykkedes det faderen at finde sin søn og bringe ham sikkert hjem til Antwerpen, og derefter besluttede Bontinck sig for at hjælpe andre forældre, hvis børn er rejst væk for at deltage i hellig krig. »Jeg har intet andet valg end at hjælpe dem, der går gennem det samme mareridt, som jeg oplevede«, sagde Bontinck til den amerikanske tv-station Sky News (TV 2-nyhederne, 6. januar 2015).

Især Tyskland har mærket konflikten med IS. Cirka 1800 tyske borgere mentes i november 2014 at kæmpe for IS eller relaterede grupper, og 150 er angiveligt vendt tilbage til Tyskland, ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) (EKurd Daily, 1. november 2014). Hans-Georg Maassen, leder af Tysklands indenlandske efterretningstjeneste, sagde til FAZ, at mange af dem er radikaliserede, der har oplevet »svigt i deres pubertet, på skolen eller i den sociale gruppe« (ibid.). Lederen af Tysklands politifagforening, Rainer Wendt, udtalte i oktober 2014, at han frygtede, at en »stedfortræderkrig kunne bryde ud i Tyskland« efter gadekampe mellem kurdere og pro-IS muslimer i Hamborg (Rudaw, 10. oktober 2014). I Tyskland havde der desuden tidligere været kampe mellem ezidier og formodede IS-tilhængere af tjetjensk herkomst efter IS’ massedrab på ezedier i Nordirak i 2014 (Westfalen-Blatt, 9. august 2014).

I løbet af 2014 var der flere islamiske lærde, der direkte advarede mod Syriensfarere. En af dem var Muhammad al-Yaqoubi, som var imam i den store Umayyade-moské i Damaskus, indtil han kom på kant med Assad-styret. Ifølge ham bør muslimer overalt direkte angive potentielle »hellige krigere«, der vil tilslutte sig IS. »Det er en moralsk pligt for muslimer at advare myndighederne, hvis de kender til nogen, der vil rejse ud for at slutte sig til Islamisk Stat«, har Yaqoubi udtalt (Berlingske Tidende, 13. december 2014). Yaqoubi har tidligere udstedt en fatwa mod IS og dens selvudråbte kalif, Abu Bakr al-Baghdadi, hvori det beskrives som en synd at melde sig under IS’ faner (ibid.).

Hvorfor tiltrækker IS unge fra Danmark og Vesten?

Man kan undre sig over, at IS har så stor succes med at tiltrække unge muslimer fra Vesten, når nu tidligere islamistiske statsprojekter i Saudi-Arabien, Iran og Talebans Afghanistan ikke har kunnet gøre det i nær samme omfang. Det er der dog forklaringer på. Iran er en shiaislamistisk stat, hvor sunniminoriteter forfølges, og derfor er landet ikke et attraktivt sted for sunniislamister. Og selv om Saudi-Arabien har en islamistisk ideologi, wahhabisme, til fælles med mange af verdens sunniislamister, fører landet generelt ikke en islamistisk politik udadtil – i stedet vælger det at pleje de gode olieforbindelser til særligt USA og slår derfor ned på militante wahhabier.

Afghanistan indførte et islamistisk emirat under Taleban fra 1996 til 2001, men det var på ingen måde realiseringen af det kalifat, som mange islamister drømmer om – Talebans projekt var nemlig nationalt og udelukkende målrettet afghanere, og det stod dermed i modsætning til den internationale islamisme, der ikke kender nogen etniske grænser. Således var det officielle sprog under Taleban ikke arabisk, der er den islamiske, tværnationale ummahs sprog, men derimod det lokale sprog, pashto.

Omvendt har terrornetværket al-Qaeda fokuseret for bredt på jihad på et internationalt plan til at kunne tilbyde en specifik islamisk stat at kæmpe for, og IS har derfor mere succes med at tiltrække unge fra Vesten end al-Qaeda havde. Fahmy Almajid, der er journalist og islamismeekspert, har over for forfatteren udtrykt det således i september 2014: »Al-Qaeda har ikke haft noget konkret område, der skal beskyttes. IS har derimod en selvudnævnt stat, en truet stat, som de unge vil bidrage til at fastholde og udvide«.

Et vigtigt værktøj, IS bruger til at tiltrække unge rekrutter, er deres propagandamaskine, som ingen andre terrororganisationer kan matche. At medier bliver brugt til at udbrede islamistisk propaganda er selvfølgelig ikke nyt; som nævnt skete den første islamistiske magtovertagelse i et land, nemlig den i Iran i 1979, også med brug af budskaber i radioen og på kassettebånd. Det kom dengang bag på mange, at man kunne bruge moderne teknologi til at udbrede en ideologi, som de fleste i Vesten vil kalde reaktionær, men islamistiske organisationer har lige siden med stor succes brugt medierne til at udbrede deres budskaber.

IS har en særlig mediestrategi målrettet vestlige muslimer, og deres budskaber om jihad og paradis som belønning for martyriet formidles således på internettet via professionelt producerede klip optaget i HD-kvalitet. I videoerne tales der tilmed vestlige sprog såsom engelsk, fransk og tysk (Politiken, 16. september 2014). Det virker mere tiltrækkende på de unge i målgruppen end al-Qaedas lange religiøse monologer på et arabisk på et meget højt niveau, som de færreste unge muslimer i Vesten forstår.

IS råder over en professionel PR-afdeling, der består af flere mediebureauer, som også udgiver en række magasiner. Således står IS bag Furqan Institute for Media Production, der producerer cd’er, dvd’er, plakater, pamfletter og webrelaterede produkter. I marts 2013 etablerede IS I’tisaam Media Foundation, som distribuerer materiale gennem Global Islamic Media Front (GIMF). Derimod er Al Hayat Media Center, som IS oprettede i 2014, mere målrettet sympatisører i Vesten. Derfor er materialerne herfra ofte på engelsk, tysk, fransk og russisk.

Ligeledes udkommer dets digitale magasin, Dabiq, på engelsk og flere andre sprog. Hvor al-Qaedas magasiner ofte havde fokus på at tilskynde sympatisører i Vesten til at begå terrorhandlinger på kontinentet, prøver Dabiq mere at anspore sympatisørerne til at udvandre til IS’ selvudnævnte kalifat. Organisationen udgiver også en årsrapport, hvoraf den seneste er 410 sider lang og i detaljer oplyser om 160 vellykkede selvmordsaktioner, 1047 snigskytteangreb, osv. (Politiken, 8. december 2014). Jakob Sheikh, som er journalist og har interviewet flere af de danske Syrienskrigere, skriver i en artikel i Politiken om IS’ videoer, at: »i deres tilgang til både lyddesign, billedsprog og indpakning minder de mere om moderne musikvideoer end om de teologiske monologer på arabisk, al-Qaeda blev kendt for i halvfemserne« (ibid.).

IS har desuden gjort sig bemærket gennem sin brug af sociale medier. Organisationens brug af sociale medier er af Aaron Zelin, ekspert i jihadisme ved Washington Institute, blevet beskrevet som »sandsynligvis mere sofistikeret end de fleste amerikanske virksomheders« (FT.com, 17. juni 2014). IS har lanceret en arabisksproget applikation på det sociale medie Twitter, der hedder »Opkomsten af gode nyheder«, der opdaterer følgere med sidste nyt fra IS. På Twitter benytter IS desuden den populære hashtagfunktion og udnytter den efter egne behov. Under VM i fodbold i 2014 brugte organisationen eksempelvis flittigt hashtagget #Brazil2014, sådan at enhver, der klikkede på dette hashtag, risikerede også at se IS’ statusser (Napoleoni 2015). På den måde spreder organisationens propaganda sig hurtigere. Selv om Twitter lukker IS’ kontoer, bliver de hurtigt genskabt.

Videoer af præsident Bashar al-Assads krænkelser af menneskerettigheder og bombninger af civile i Syrien har også medvirket til at ophidse folk til at rejse derned for at forsvare sunnimuslimerne mod den syriske diktator, der som bekendt er alawit, og som derfor regnes for vantro af mange islamister.

Ifølge Magnus Ranstorp, der er terrorekspert og forskningschef på Forsvarshögskolan i Stockholm, har de såkaldte foreign fighters en tendens til at have et meget sort-hvidt verdensbillede samt en følelse af at være udelukket fra omgivelserne og marginaliseret. Han siger, at de »har en tendens til at opfatte sig selv som offer og en tendens til at misopfatte situationer og i nogle tilfælde en tilbøjelighed til at tænke konspiratorisk om verden« (ibid.). Mange eksperter mener desuden, at krigen i Syrien gav rodløse og utilpassede unge mænd mulighed for at komme et sted hen, hvor de kunne udleve deres drømme og gå med våben, uden at politiet kan forhindre dem i det (Damsgård 2014).

Generelt er der ikke mange fællestræk, der går igen blandt radikaliserede unge muslimer i eksempelvis Danmark, bortset fra, at de er ortodokse udøvere af islam. Således viser undersøgelser, at de danske Syrienkrigere geografisk kommer fra forskellige steder i Danmark, har forskellige uddannelser og tilhører vidt forskellige lag i samfundet (Kristeligt Dagblad, 29. september 2014). Det er dog ikke alle de unge muslimer, der tager til Syrien, som gør det for at kæmpe for IS – mange er ganske vist radikaliserede muslimer, men der er også nogle, der tager af sted for at udføre humanitært hjælpearbejde (ibid.).