Juncker dækker op til politiske sammenstød
Kan Europa finde en fælles løsning på flygtningekrisen?
BRUXELLES - Kan Europa finde en fælles løsning på flygtningekrisen?
Svaret blæser stadig i vinden, men Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, lagde onsdag i en 72 minutter lang tale syv konkrete forslag til løsninger på bordet, som vil blive udgangspunktet for politiske forhandlinger og slagsmål i de næste uger og måneder.
160.000 flygtninge skal omfordeles fra Ungarn, Italien og Grækenland til de øvrige EU-lande via en tvungen fordelingsnøgle. Flygtningekvoter skal gøres til et permanent værktøj, så EU hurtigere kan reagere på nye kriser i fremtiden. Desuden skal der slås hårdere ned på de lande, der ikke overholder fælles asylregler og er med til at gøre nogle lande mere attraktive for flygtninge end andre. EU’s fælles grænseagentur Frontex’ rolle ved de fælles ydre grænser skal styrkes. Returnering af migranter, som har fået afslag på asyl, skal gøres mere effektiv. Og lande som Serbien og Tyrkiet skal på en liste over sikre lande og sikre færre økonomiske migranter i EU.
Udfordringen bliver at få EU’s medlemslande til at nå til enighed, og der er lagt op til hidsige slagsmål, som kan blive afgørende for, hvordan EU kommer til at se ud i fremtiden.
Alle kan se, at der er brug for fælles løsninger. Det har tilstrømningen til Danmark de seneste dage også fået statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at erkende, selvom statsministeren fastholder, at Danmark skal stå uden for asylsamarbejdet.
Men hvis Øst- og Centraleuropa ikke vil løfte deres del af opgaven – Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har allerede afvist tvungne kvoter - har Tyskland truet med, at det kan erodere opbakningen til det pasfrie Schengen-samarbejde.
Hvis øst- og centraleuropæerne ikke vil tage deres andel af asylansøgere, kan det erodere opbakningen til at være solidarisk på andre områder. Vil Italien og Grækenland f.eks. fortsætte med at bakke op om en hård kurs over for Rusland i forbindelse med Ukraine-krisen, hvis de baltiske lande og Polen ikke vil være solidariske i flygtningekrisen.
Første test kommer allerede mandag, når EU’s indenrigs- og justitsministre mødes i Bruxelles for at diskutere forslaget om de tvungne flygtningekvoter for 160.000 asylansøgere. Og erfaringerne fra juli lover ikke godt.
Her havde EU-landene store problemer med at nå til enighed om at fordele bare 40.000 asylansøgere. Skulle det alligevel lykkes at blive enige, kan det redde de nuværende Dublin-regler, som EU-Kommissionen med sine forslag håber at fastholde som grundlag for EU’s fælles asylpolitik.
Det er også i Danmarks interesse, fordi et sammenbrud – som det reelt har været tilfældet de seneste måneder – også vil have konsekvenser for os. Det har billederne fra Rødbyhavn har understreget.
Ironisk har Danmark på grund af sin undtagelse ingen indflydelse på, om Dublin bliver reddet. Det vil være op til de andre EU-lande. Og mange steder får den manglende vilje til at være mere solidarisk i flygtningepolitikken ilt fra højrefløjens fremmarch og en følelse af, at flygtningekrisen kan fælde regeringer og ændre de europæiske samfund.
Derfor vil dette slagsmål ikke gå stille af sig. Som Juncker også konkluderede i sin tale:
»Europa er ikke et godt sted lige nu.«