Motorvejen til Wien lukket for trafik – bortset fra flygtninge

NICKELSDORF - fredag eftermiddag er Salahdin og hans rejsekammerater holdt op med at håbe.

Efter otte dage i Budapest har de set tog, der ikke kører, eller kun med dem, der har pas, eller som standses af kampklædt politi, der tvinger passagererne til at tage til en ungarsk flygtningelejr.

Men ligesom de titusinder af migranter, der i disse dage oversvømmer Sydeuropa, vil Salahdin ikke blive i Ungarn. Han vil til Tyskland, hvor mulighederne for asyl, arbejde og et godt liv er langt bedre. Men ifølge EU’s regler skal de søge asyl i det første medlemsland, de er ankommet til. Derfor vil den ungarske regering ikke lade dem rejse. Det er imod reglerne.

»Mama Merkel«

Hvis tyskerne vil tage imod de mange tusinde syrere uden om EU’s regler, som de tyske immigrationsmyndigheder i sidste uge meddelte, at de var parate til, må Tyskland komme og hente dem, lyder det fra den ungarske premierminister, Viktor Orban. Eller i det mindste give dem en rejsetilladelse. Men det vil den tyske regering ikke.

Fredag eftermiddag er mange af tusindvis af strandede på Østbanegården i Budapest blevet så desperate, at de begynder at gå. De fleste er unge mænd, men der er også familier med børn. En kører i rullestol. En anden går på krykker. En mand holder en en kæmpemæssig EU-fane. Andre billeder af Angela Merkel, som for mange syrere er blevet heltinden i det flygtningedrama, hvor Viktor Orban indtager skurkerollen.

»Mama Merkel«, råber de. Hvis ikke Tyskland vil komme efter flygtningene, må de selv komme til Tyskland. Til fods.

Pjaltehæren

Pjaltehæren synes dog ikke at have mange chancer. Salahdin går ingen steder. Det behøver han heller ikke.

I stedet har han og de venner og slægtninge, alle kurdere fra det nordlige Syrien, han rejser med, betalt en menneskesmugler for at transportere dem til Tyskland i lasten på en truck.

20.000 euro for 23 mand. For dem er menneskesmugleren, og ikke Angela Merkel, det bedste håb for et nyt liv i Vesteuropa. Fredag aften skal smugleren hente dem. Så er der afgang til Tyskland. I ly af natten. Og sådan kommer det til at gå. Men ikke som Salahdin har forestillet sig.

For flygtningemarchen fortsætter fra banegården og gennem det centrale Budapest over Donaufloden, der deler Buda fra Pest. Ikke alene gør politiet ikke noget for at standse marchen mod vest, da optoget, der tæller over 1.000 deltagere, når ud på motorvejen mod Wien, bliver det eskorteret af politiet. Frivillige deler vand og mad ud langs motorvejen.

Fredag aften er det ikke kun Tyskland og Ungarns regeringer, der tørner sammen i flygtningespørgsmålet. På Budapests Ferenc Puskas Stadion spiller Ungarn EM-kvalifikationskamp mod Rumænien. Byen er fyldt med fodboldfans og hooligans. Politiet frygter, at højreradikale, såkaldte ultras, skal angribe de mange tusinde migranter, som har omdannet metroområdet omkring Østbanegården til en flygtningelejr.

Banegårdsområdet er badet i kampklædt politi.

Men den store politiindsats skærmer ikke kun Salahdin og rejseselskabet fra fulde og aggressive skinheads. Det kommer også på tværs af deres planer.

Menneskesmugleren kan ikke komme og hente Salahdins rejseselskab som aftalt. Men så sker der noget. Salahdin ved endnu ikke, om han skal takke for dette forsyn. Gud den almægtige, Angela Merkel eller den østrigske kansler, Werner Faymann.

Om Allah har en hånd med i spillet, skal forblive uforsagt. Men blandt de jordiske magter er det hverken den tyske eller østrigske kansler, der giver Salahdin og de tusinder andre den efterstræbte udrejsetilladelse.

Trafikken bliver sikret

Landskampen mellem Ungarn og Rumænien, der ender målløs, er knap fløjtet af, før Janos Lazar, minister i Orbans kabinet, giver en pressekonference. Flygtningemarchen vil blive samlet op af busser og kørt til grænsen, erklærer han overraskende. Ikke fordi Ungarn blæser på EU’s regler. Det handler om at sikre trafikken på motorvejen. Og når man nu er i gang, vil man også køre de tusinder fra banegården i Budapest til grænsen. I alt 100 busser vil blive sat ind. Om de kan krydse grænsen til Østrig, kan ministeren dog ikke sige. Østrigerne har endnu ikke svaret, lyder det.

Lazars ord udløser omgående en heftig diplomatisk aktivitet mellem Berlin og Wien.

Imens begynder de første busser at dukke op på motorvejen og på banegården. Salahdin ved bogstaveligt talt ikke, hvad han skal tro. »Der er så mange rygter«. Og hvad med alle pengene, de har givet til menneskesmugleren?

»Jeg er lidt bange for, at det er endnu en løgn,« skriver Hazem, en syrisk medicinstuderende, jeg har mødt flere gange før, i en sms. Klokken er 1.41. Da sidder han allerede i en bus sammen med sine tre rejsekammerater fra Syrien. Om jeg tror, det østrigske politi vil lade dem slippe igennem, vil han vide.

»Disse mennesker vil ikke blive ladt i stikken,« har den østrigske kansler erklæret, skriver jeg tilbage. Det østrigske politi er sat i alarmberedskab og sendt til grænsen i stort tal. Men det bliver ikke for at standse migranterne eller for at tjekke indrejsepapirer. Blot for at sikre, at ingen kommer til skade.

»Vi er tæt på grænsen,« skriver Hazem i en besked klokken lidt i seks.

Grænsen krydses

Efter flere natlige telefonsamtaler er den tyske kansler blevet enig med sin østrigske kollega om at lade de tusinder af migranter rejse gennem Østrig til Tyskland, skriver jeg tilbage. Østrig er dermed det fjerde europæiske land på kun to uger, der åbner sine grænser og lader migranter rejse uhindret igennem.

»Jeg ønsker mig virkelig, at de vil lade os krydse, for det er meget koldt udenfor,« skriver Hazem i en besked kl. 6.09, inden de stiger af bussen og begynder at gå mod grænsen. »Er du sikker??«

Hundreder har allerede krydset grænsen, skriver jeg tilbage. »Vi ses i Østrig,« svarer han.

Nu er også Salahdin overbevist. Han og vennerne lader smugler være smugler og stiger på en af de sidste busser.

Da vi lørdag morgen nærmer os grænsen fra Budapest, begynder køen allerede 10 km forinden. Østrigerne har lukket motorvejsgrænsen for at lade de tusinder af flygtende krydse grænsen til fods.

»For alle andre er vejen spærret. Flygtningene har forret. Det er ikke normalt,« konstaterer en serbisk mand. Og det har han ret i. Verden er sat på hovedet. Som i et eventyr om Mama Merkel, der redder sine børn. Og selvom det ender lykkeligt for Hazem, Salahdin og tusinder andre, varer det ikke ved, erklærer en ungarsk regeringstalsmand. Han gør lørdag eftermiddag klart, at der er tale om en absolut undtagelse. Fra søndag vil den ungarske regering ikke køre så meget som en eneste flygtning til grænsen.