Fyldte flygtningetog udstiller bitter splittelse i Europa om migrantkrise

BRUXELLES - Tætpakkede tog med flere hundrede mænd, kvinder og børn – mange af dem syrere på flugt fra borgerkrig – rullede tirsdag ind på hovedbanegården i München, hvor de blev modtaget med mad, bamser og åbne arme.

Men selvom billederne var rørende, var togets ankomst også en udstilling af den bitre splittelse i Europa over håndteringen af den voksende flygtningekrise, som har fået de fælles asylregler til at slå revner.

Ifølge Dublin-reglerne skulle migranterne have været registreret i det første EU-land, de ankom til. De skulle også blive der, indtil deres ansøgning om asyl var færdigbehandlet. I dette tilfælde Ungarn.

Men mandag holdt Ungarn i en dags tid pludselig op med at forhindre migranterne, som har ventet omkring Keletibanegården i Budapest, i at stige på et tog mod deres drømmedestination.

Ikke varslet og overvældet af floden af mennesker lod de østrigske myndigheder hovedparten rejse videre uden at tjekke, om de havde de nødvendige rejsedokumenter og visum til deres bestemmelsesdestination.

Og i stedet for at beklage situationen har både Ungarn og Østrig beskyldt den tyske regering for at have forværret flygtningepresset, efter at Berlin i sidste uge meddelte, at Tyskland ikke længere vil returnere syriske asylsøgere til deres første indrejseland i EU.

»Det har ført til enorme forventninger blandt flygtninge i Ungarn – også blandt dem, som allerede er blevet registreret i Ungarn,« sagde Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, i en meddelelse.

Fra Budapest sagde talsmand for den ungarske regering, Zoltán Kovács, at Tysklands fleksible tolkning af Dublin-aftalen har skabt uklarhed om reglerne og gjort det sværere at forhindre det store antal migranter, som i disse dage strømmer ind i Ungarn, i at rejse videre.

Dette fik til gengæld Østrigs kansler, Werner Faymann, til at lange ud efter Ungarn for ikke i det mindste at sørge for først at registrere flygtningene.

Ambassadør skal stå ret

»At de simpelthen lader dem stige ombord (på tog, red.) i Budapest og sikrer sig, at de rejser til et naboland – hvilken slags politik er det,« spurgte han i går på østrigsk tv, hvilket fik Ungarn til at indkalde den østrigske ambassadør til at møde i udenrigsministeriet for at forklare sig.

»Det er skuffende (...), at en leder i et naboland kan tale så overfladisk om et emne, som giver Ungarn såvel som Europa enorme problemer,« sagde udenrigsminister Peter Szijjarto til det ungarske nyhedsagentur MTI.

Også Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, skød tilbage på kritikken. Hun afviste, at Tyskland har suspenderet Dublin-reglerne for syriske flygtninge, og påpegede – i en klar henvisning til Ungarn – at de nuværende EU-regler »tydeligvis ikke bliver fulgt« af alle medlemslande.

En talsmand i det tyske indenrigsministerium, Harald Neymanns, bekræftede: »Dublin-reglerne gælder stadig. Uanset hvem der kommer til Ungarn, skal de registreres her og søge asyl her. Vores melding skyldes, at det af praktiske hensyn ofte er lettere ikke at returnere syriske asylsøgere til andre lande,« siger han i telefonen.

For mange migranter lyder meldingen imidlertid stadig som en sikker billet til at få asylstatus i Tyskland. Det udløste uro og protester, da ungarske politifolk tidligt tirsdag igen rykkede ind og forhindrede ventende flygtninge, som har slået sig ned under usle forhold omkring Keletibanegården, i at sætte sig på tog mod Tyskland.

Merkel har advaret om, at den åbenlyse strid kan få det pasfrie Schengen-område til at kollapse, hvis EU’s medlemslande ikke finder en måde at hjælpe hinanden med at håndtere situationen og fordele flygtningebyrden på. Det luxembourgske EU-formandskab har på opfordring fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig indkaldt til et hastemøde mellem EU’s justitsministre for at finde en løsning. Mødet finder dog først sted om små 14 dage, og ifølge en talsmand fra det Luxembourgske formandskab er det endnu uklart, hvad der kan opnås med mødet.

Usle forhold

Tirsdag mindede Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg med en dom over Italien også om de store menneskelige konsekvenser af flygtningekrisen.

Ifølge dommen overtrådte Italien i 2011 menneskerettighederne, da det i forbindelse med flygtningestrømmen udløst af Det Arabiske Forår internerede tre tunesere ulovligt under forfærdelige forhold og bagefter sendte dem retur uden at behandle deres krav om asyl selvstændigt.

Flygtningekrisen i dag er større, og ifølge Europarådet er dommen en påmindelse om, at asylsøgere og migranter har de samme grundlæggende rettigheder som alle andre.