Cameron i hårdt sammenstød med argentinsk udenrigsminister om Falklandsøerne
Øgruppen ud for den argentinske kyst fører stadig til kold luft mellem Argentina og Storbritannien.
Los Angeles
Konflikten om atlanterhavsøerne Falklandsøerne er bestemt ikke noget, der hører de tidlige 1980'ere til. For hvis man troede, at konflikten fortog sig, da krigen mellem Argentina og Storbritannien sluttede i juni 1982, så tog man fejl.
Det er et topmøde mellem EU-landene og de latinamerikanske lande, der blev afholdt i Bruxelles onsdag, et aktuelt eksempel på. Her deltog flere end 60 lande, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Blandt andre Argentina, der var repræsenteret ved udenrigsminister Héctor Timerman, og han havde især ét punkt, som han gerne ville diskutere, og det var Falklandsøernes status som en selvstyret, britisk kronkoloni.
Delegationer fra begge lande bekræfter over for AFP, at der var et sammenstød i de indledende runder af mødet mellem Timerman og den britiske premierminister David Cameron om de omdiskuterede øer.
"Jeg kan bekræfte, at premierministeren forsvarede Falklandsøerne og deres ret til selvbestemmelse, efter den argentinske udenrigsminister bragte emnet på banen," lyder det fra en britisk diplomat.
Det er da, ifølge det argentinske nyhedsbureau Télam, også en ganske diplomatisk omskrivelse af, hvad der foregik på mødet. Télam skriver således, at stemningen var ganske anspændt, da den argentinske udenrigsminister tog emnet op.
"Falklandsøerne har ret til selvbestemmelse og de omkringliggende havområder i deres territorium. Jeg vil derfor afvise de truende bemærkninger fra den argentinske udenrigsminister," lød det vredt fra David Cameron, ifølge nyhedsbureauet.
Striden om øerne er blusset op på ny de seneste år, efter at Storbritannien i begyndelsen af 2010 begyndte at bore efter olie i undergrunden omkring Falklandsøerne. Det førte senere det år til, at der blev gjort væsentlige oliefund ved øerne, der ligger omkring 500 kilometer fra det argentinske fastland.
Argentina har igennem mange år været presset hårdt af et energiunderskud, der gør, at landet mangler energiressourcer til at understøtte landets skrøbelige økonomi.
Den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, har for alvor markeret sig med en række kraftige udfald mod Storbritannien.
Særligt i forbindelse med de første olieboringer i 2010, hvor konflikten kørte så meget op, at briterne sendte flådefartøjer til øerne for at modvirke en eventuel argentinsk aggression. Tidligere i år offentliggjorde briterne, at de over de kommende 10 år vil bruge omkring 3 mia. kr. på at forsvare Falklandsøerne.
Den argentinske regering har omvendt sagsøgt alle de selskaber, der har været med til at foretage olieboringerne og krævet, at alle olieindtægter skal tilfalde det argentinske folk.
I 2013 afholdt øerne en afstemning om tilknytningen til Storbritannien. Resultatet ville nok gøre selv den mest autoritære diktator misundelig, da 99,8 pct. af stemmerne sagde ja til forblive som britisk kronkoloni.
Argentina mener, at øerne retmæssigt burde være en del af det argentinske territorium, efter landet blev erklæret uafhængigt fra Spanien i 1813. Striden om øerne strækker sig således helt tilbage til 1833, hvor Argentina første gang protesterede over øens status.