Frankrig vedtager kontroversiel lov om overvågning
Bredt flertal for ny lov, der ifølge kritikere åbner for masseovervågning.
Kan et politisk flertal med 438 stemmer mod 86 i ja-stemmernes favør tage fejl?
Ja, siger borgerrettighedsforkæmpere og internetudbydere i Frankrig. I hvert fald når det drejer sig om den nye lov, der tirsdag blev godkendt af et overvejende enigt fransk parlament.
Loven udvider grænserne for, hvornår efterretningstjenesten må indsamle informationer, skaber nye metoder til at indsamle store mængder metadata samt medvirker til oprettelsen af et nyt overvågningsagentur.
De nye tiltag har været bl.a. været nødvendige på grund af attentaterne i Frankrig i januar, hvor 17 mennesker blev dræbt over tre dage, ifølge den socialistiske regering.
Angrebene, der bl.a. var rettet mod satiremagasinet Charlie Hebdo, viser, at det er nødvendigt med en oprustning omkring kontrollen af kommunikationen på internettet og anden digital kommunikation, lyder det. Oprustningen vil være med til at forhindre nye terrortrusler, mener politikere.
Kritikere mener, at loven giver for meget magt til staten og truer den digitale frihed.
Den største bekymring er, at den franske efterretningstjeneste bliver i stand til at udføre masseovervågning, der er med til at krænke privatlivet på internettet.
"Repræsentanter for det franske folk har givet premierministeren beføjelser til at foretage massiv og grænseløs overvågning af befolkningen. På den måde har de sikret, at statens magt og fundamentet for vores demokratiske system nu bliver endnu mere fjernt fra hinanden," skriver en online-gruppe for rettigheder på nettet, La Quadrature, ifølge BBC.
De franske politikere har forsikret, at efterretningstjenesten vil blive kontrolleret af et nyt organ, der bl.a. skal håndtere klager fra befolkningen.
Loven blev vedtaget af et bredt flertal fra både premierminister Francois Hollandes socialistiske parti og oppositionen på nær bl.a. Front National.