Fortsæt til indhold
International

Sverigedemokraterne kan blive tungen på vægtskålen

Tilslutningen til Sveriges indvandrerkritiske parti bør ikke overvurderes. Men efter søndagens valg kan det få en afgørende rolle i Rigsdagen.

BERLIN

Det kan godt være, at Sverigedemokraterne (SD) heller ikke de kommende fire år får direkte indflydelse på svensk politik, selv om partiet fik 12,9 pct. af stemmerne ved søndagens valg. Men der synes at være sat en proces i gang, hvor svenskerne spørger sig selv, om en udelukkelse af bevægelsen, der kan sammenlignes med Dansk Folkeparti, er rimelig.