Advarsel mod handel med egyptisk kulturarv

Det er ikke kun den egyptiske kulturarv, men hele verdens, der lider uigenkaldelig skade, når Egyptens kulturskatte i stigende grad plyndres. Senest den 14. august trængte røvere ind på Malawi-museet og stjal flere end 1.000 uerstattelige oldtidsfund, brændte mumier af og dræbte en sikkerhedsvagt. Men røveriet er blot et blandt mange tyverier fra museer, depoter og arkæologiske udgravninger, som har fundet sted, siden urolighederne i Egypten tog fart.

Problemet med organiseret og systematisk tyveri og efterfølgende handel med de historiske skatte er nu så stort, at forskere, museer og organisationer advarer mod problemets omfang.

»Den egyptiske oldtid er også vores fortid. Det er et stort tab for forskningen,« siger Tine Bagh, formand for Dansk Ægyptologisk Selskab og museumsinspektør på Glyptotekets egyptiske samling.

FN's organisation for verdens kulturarv, Unesco, har sammen med de egyptiske myndigheder udarbejdet en liste over de stjålne genstande fra museet og lagt billeder ud på sin hjemmeside og Facebook for at forhindre videresalg. Samtidig appellerede organisationen til verdenssamfundets regeringer om at ratificere Haager-konventionen fra 1954 om beskyttelse af kulturarv i væbnet konflikt. Den opfordring deler Icom i en netop vedtaget resolution, der alarmerer den internationale museums- og kunstverden til skærpet kontrol og samarbejde om at bringe værdierne tilbage.

Slap kontrol

Ifølge Frederik Rosén, Dansk Institut for Internationale Studier, er Unescos og Icoms appel om ratificering af konventionerne reel, men også utilstrækkelig i forhold til problemets omfang og kompleksitet. Han vurderer, at verdenssamfundet ikke er rustet til at stoppe den ekstremt lukrative handel:

»Med omfattende plyndringer af kulturværdier i både Syrien, Irak, Afghanistan og Egypten står vi over for et af de største internationale kriminalitetsområder overhovedet. Alligevel er der gjort meget lidt for at dæmme op for den illegale handel, og der er få ressourcer på området. De internationale konventioner har haft meget begrænset effekt, fordi der er dyb forvirring om reglerne, og hvordan de skal anvendes. Derfor er plyndring og smugleri generelt forbundet med meget lille risiko,« siger han.

Som eksempel fortæller Frederik Rosén, at Danmark først ratificerede Haager-konventionen i 2003, 49 år efter at den blev vedtaget. Det viser, hvor lidt opmærksomhed problemet har fået, og hvor lidt reglerne er fulgt med tiden.

»Det er oplagt, at Unesco og Icom alarmerer verdenssamfundets kulturinstitutioner, men der er også brug for en mere systematisk infiltrering af smuglerruterne, handelskanalerne og de vestlige auktionshuse,« fortæller han og understreger, at kriminalitet opstår på baggrund af en efterspørgsel:

»Det, vi længe har været vidne til, er, at væbnede konflikter og nedbrud af statsautoriteter fører til omfattende plyndringer af kulturskatte, fordi det er ekstremt lukrativt. Det er virkelig, virkelig mange penge, som kan hentes ved at stjæle antikviteter, også for terrorister og oprørsgrupper.«

Kulturelt tab

Også Vinnie Nørskov, der er leder af Antikmuseet og Danmarks repræsentant for Icom, ærgrer sig over, at antikvitetshandlen er præget af så meget kriminalitet. Hun fortæller, at konventionerne er det internationale samfunds eneste mulighed for indgriben, men at deres effekt afhænger af de enkelte landes ratificering og implementering. Samtidig er de lappeløsninger for landets mere grundlæggende problemer med plyndringer og smugleri.

»Uanset om genstandene dukker op igen eller ej, kan man aldrig genoprette deres arkæologiske betydning. En krukke har selvfølgelig en æstetisk værdi, men dens kulturhistoriske betydning er ekstremt begrænset, når den rives ud af sin sammenhæng på den måde,« siger hun.