Rapport: Absolut fattigdom væk om 20 år

I sidste uge viste en ny rapport fra FN’s udviklingsprogram, UNDP, at udviklingen i de fattigste lande på trods af den internationale økonomisk krise stormer frem.

Nu viser en banebrydende akademisk undersøgelse, at langt de fleste af verdens fattigste får flere penge mellem hænderne. Faktisk så mange, at absolut fattigdom vil være udryddet om 20 år. Det viser en rapport, som netop er udgivet af Oxford Universitets fattigdoms- og udviklingsinitiativ, skriver The Guardian.

Bag ordet absolut fattigdom ligger personer, som lever for under 1,25 dollars om dagen. Det er en opsigtvækkende konklusion, og den glæder Lars Engberg-Pedersen, ekspert i international udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

"Det må man sige, er markant. Ser vi på verdenshistorien, er det en fuldstændig formidabel udvikling. Så det er helt fantastisk," siger han.

Forudsætningen er usikker

Undersøgelsen identificerer højdespringer-nationer som Rwanda, Nepal og Bangladesh. I disse lande kan økonomisk nød helt forsvinde inden for levetiden af den nuværende generation.

Forudsætningen for at resultatet nås er, at udviklingen i de fattigste lande fortsætter som hidtil, og den har Lars Engberg-Pedersen dog en lidt mere skeptisk tilgang til.

"Der er rigtig mange ubekendte faktorer, der kan gøre, at udviklingen i et fattigt land ændrer sig. Det kan være klimaforandringer i bestemte områder, det kan være sammenbruddet af en stat eller udbrud af borgerkrige. I disse tilfælde vil det ikke være muligt at fortsætte væksten som hidtil," siger han.

Men sådanne episoder vil stadig snarere være undtagelsen end reglen, og derfor er Lars Engberg-Pedersen stadig optimistisk.

"Man vil sikkert i et eller andet omfang få bekæmpet den helt ekstreme fattigdom. Og ser man bort fra naturkatastrofer og sådanne ting, vil det medføre, at man gerne skulle få udryddet den permanente hungersnød," siger han.

Ingen fordel for Vesten

Med udryddelsen af absolut fattigdom vil de fattigste lande - hovedsaligt beliggende i Afrika og Asien - opleve et voksende indre marked. Lars Engberg-Pedersen understreger, at han ikke er økonom, men vurderer, at disse forbedrede markeder ikke nødvendigvis vil komme de vestlige økonomier til gode.

"Man kan se, at samhandlen mellem lande på den sydlige halvkugle er mere stigende, end samhandlen mellem nord og syd. Så det vil formentlig ikke være en umiddelbar guldgrube for Vesten," siger han og understreger, at en højere velstand for flere mennesker kan kræve store ofre fra alle lande i verden.

"Umiddelbart tror jeg, det er bedst for alle at hæve den generelle levestandard. Men det skaber samtidig væsentlig mere forurening, og CO2 udslippet bliver ikke mindre. Derfor vil det stille et stadig større krav til, at det internationale samfund handler radikalt for at forsøge at begrænse de konsekvenser, det måtte have."

Asien slog til

For at give et svar på, hvordan det kan være, at man i første gang i moderne tid er nået til et punkt, hvor udryddelsen af permanent hungersnød er indenfor rækkevide, skal man i høj grad spejde mod Sydøstasien og regionens evne til at udnytte af globaliseringen.

Da velstanden i Vesten blev så høj og globaliseringen så markant, at samhandlen mellem lande i hele verden var en realitet, slog de sydøstasiatiske lande til.

"De kastede sig ind på verdensmarkedet ved at producere billigere og få varerne videre. Det skabte en meget høj økonomisk vækst, som har trukket mange millioner mennesker ud af fattigdom," siger Lars Engberg-Pedersen.

Benspænd for Asien og Afrika

Men den udvikling, som ikke mindst Kina og Indien har haft, kan vise sig at være en trussel for Asien og samtidig Afrikas chance.

"Lønningerne i mange asiatiske lande er begyndt at stige. Dermed kan de ikke i så høj grad levere billig arbejdskraft. Det kan gøre de afrikanske lande mere konkurrencedygtige, og så vil man måske se produktion rykke i den retning," siger han.

Mange udviklingseksperter peger dog på at de afrikanske lande står med et stort problem. Den vækst, der foregår, er ofte baseret på naturressourceudvinding -ikke produktion. Lars Engberg-Pedersen siger, at eksperter verden over diskuterer, om det vil undergrave den videre økonomiske vækst på kontinentet.

"Men så længe lønningerne er lave i Asien, og så længe de har en langt mere effektiv produktion, rykker den i al fald ikke til Afrika. Så på en eller anden måde skal afrikanerne ind på verdensmarkedet med noget andet end naturressourcer, de skal finde deres egen niche," siger han.