Amerikanere hjalp med at fange Pablo Escobar

RIO DE JANEIRO - Pablo Escobar havde ingen chance.

Klodens mægtigste narkoforbryders mange milliarder kunne ikke redde ham ud af det voldshelvede, han selv havde været med til at skabe.

Scenen er Colombia omkring 1990. Et voldeligt sted styret af narkokarteller og guerillaer. Efter pres fra udlandet forsøgte den colombianske regering at øge indsatsen imod narkokriminaliteten. En lov om udlevering af narkoforbrydere til retsforfølgelse i udlandet blev diskuteret. Det gjorde Pablo Escobar gal. Mere end han var i forvejen.

Pablo Escobars håndlangere kastede bomber, bestak højtstående embedsmænd og kidnappede eller likviderede dommere, politifolk, politikere og journalister for at tvinge lovforslaget af bordet. Selv efter colombianske forhold var brutaliteten hårrejsende.

Terrorkampagnen skulle vise sig at give resultat. Anført af politikere på Pablo Escobars lønningsliste afviste parlamentet lovforslaget. Til gengæld blev jagten på småforbryderen fra Medellin, der havde nået toppen af den internationale forbryderverden, intensiveret.

I hælene på ham var dele af hans egen familie, det colombianske militærpoliti og - viser det sig nu - ikke mindst en hemmelig elitehær fra USA.

Det var trods alt for meget for Pablo Escobar, der i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne kontrollerede verdens kokainhandel - en forretning til et tocifret milliardbeløb om året.

Ekstremt voldelig

Den colombianske kokainkonge ejede i hundredevis af selskaber og store landejendomme. Han var kendt som ekstremt voldelig. Makkede man ikke ret, var risikoen for at havne i en blodpøl ligefrem proportional med drabsraten i Medellin. I perioder blev over 1000 mennesker dræbt i byen om måneden.

Det er syv år siden, at verdens rigeste narkohandler selv endte sine dage i en blodpøl på et tag i Medellin. Men det er først nu, at sandheden om enden på Pablo Escobars kokainimperium kommer frem.

Agenter fra USA

Resultatet af en toårig efterforskning foretaget af journalister fra det uafhængige amerikanske nyhedssyndikat Knight Ridder afslører, at hemmelige amerikanske elitestyrker var kraftigt medvirkende i jagten på Pablo Escobar.

Amerikanske agenter fra CIA, FBI, DEA (narkotikapolitiet) og det Nationale Sikkerhedsråd havde i de 15 måneder, der gik forud for Pablo Escobars død, et nært samarbejde med en colombiansk specialgruppe kaldet Eftersøgningsgruppen. Colombias regering havde selv bedt om hjælpen, der blev holdt hemmelig for både den amerikanske og colombianske offentlighed.

Det viser sig, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon flere gange forsøgte at afslutte samarbejdet, efter at det blev klart, at den colombianske eftersøgningsgruppe samarbejdede med private dødspatruljer - kaldet Vagtmænd - der bestod af fjender til Pablo Escobar.

Luksusfængsel

Volden i Colombia eskalerede for alvor under valget i 1989. Den truede på et tidspunkt med at destabilisere landet, da Pablo Escobar beordrede tre af de fem præsidentkandidater myrdet. En avanceret amerikansk gruppe, kaldet Centra Spike, der var specialiseret i at lokalisere mobiltelefoner og radioopkald, blev sendt af sted til det sydamerikanske land. Herefter var Pablo Escobar en jaget mand på konstant flugt.

Han overgav sig i 1991 til myndighederne, efter at hans advokater havde forhandlet en aftale i stand. Han fik lov til selv at bygge et luksusfængsel i sin hjemby Envigado uden for Medellin med et kontor, hvor hans nærmeste medarbejdere mødte op dagligt.

Pablo Escobar flygtede fra sit luksusfængsel uden de store problemer den 22. juli 1992, efter det blev besluttet at overføre ham til et almindeligt fængsel. Herefter bad den colombianske regering om yderligere forstærkninger fra USA. Jagten på Pablo Escobar blev for alvor blodig i begyndelsen af 1993, da en gruppe "Vagtmænd" kaldet Los Pepes dukkede op. De brændte systematisk Pablo Escobars landejendomme af og begyndte at likvidere hundreder af mennesker, der havde samarbejdet med Pablo Escobar.

Bogstaverne i ordet Pepes kommer fra "Perseguidos por Pablo Escobar" - forfulgt af Pablo Escobar. Los Pepes bestod af svorne fjender af kokainkongen. Ifølge amerikanske agenter var Los Pepes medvirkende til, at Pablo Escobars imperium faldt sammen. De myrdede hans familiemedlemmer, nære og tidligere partnere. Og gjorde ham mere og mere desperat. Los Pepes Vagtmændene myrdede i alt 300 mennesker. Ingen blev nogensinde retsforfulgt.

Samarbejdet

En række højtstående amerikanske agenter i jagten på Pablo Escobar var allerede dengang sikker på, at Eftersøgningsgruppen og Los Pepes havde en form for samarbejde.

»Der var ingen tvivl om, at Los Pepes handlede på informationer, vi indsamlede,« fortalte en amerikansk agent til Knight Ridder under løfte om anonymitet.

»Det var tydeligt, at de fik dem fra Eftersøgningsgruppen, som fik dem fra os. Men i jagten på Pablo Escobar var Los Pepes' angreb en stor hjælp. Til sidst havde han intet sted at gemme sig og blev mere og mere skræmt.«

I månederne før Pablo Escobars død forsøgte det amerikanske forsvarsministerium atter at hjemkalde eller udskifte dele af den amerikanske assistance i Colombia af frygt for, at de udsendte agenter overtrådte en lov, der forbyder folk i amerikansk tjeneste at deltage i, medvirke til eller planlægge mord.

Det var netop besluttet at hjemkalde en del af de amerikanske specialstryker, da det endelig lykkedes at omringe Pablo Escobar efter halvandet års jagt. Da han flygtede over et tag den 2. december 1993, haglede skuddene ned over ham. Det dræbende skud, viste det sig senere i obduktionsrapporten, var affyret i øret på ham fra klos hold.