Fortsæt til indhold
International

Pornostjernen Linda Lovelace død, 53 år

Linda Boreman, som i 1970'erne var kendt som pornostjernen Linda Lovelace, døde i dag på et sygehus i Denver, USA.

Linda Lovelace blev i 1972 berømt for sin hovedrolle i pornoklassikeren "Deep Throat" (Langt Ned i Halsen), den første pornofilm, som fik et bredt publikum i USA's almindelige familiebiografer.

Allerede året efter blev hun skilt fra sin første mand, som hun senere i selvbiografien "Ordeal" fra 1980 beskyldte for at have tvunget hende til at medvirke i både Deep Throat og andre hårde og bløde pornofilm.

Siden viede hun sit liv til en bitter kampagne mod pornoindustrien.

Linda Lovelace døde af de kvæstelser, hun fik ved en trafikulykke i begyndelsen af april.

/ritzau/Reuters