''Den store togrøver'' fængslet i London

Verdens mest feterede forbryder har opgivet det søde liv i Rio med kvinder, sprut, sol og brede strande. Ronnie Biggs, der kalder sig selv den sidste gentleman-forbryder, vendte mandag hjem til Storbritannien og blev omgående sat bag tremmer.

Den på en gang mest berygtede og berømmede af mændene bag det store togrøveri i 1963, som briterne mindes som det 20. århundreds største kup, nåede ikke at sætte foden på britisk jord, før han blev anholdt. Han kan ikke tale og har svært ved at gå efter tre hjerneblødninger. Men Scotland Yard, som forgæves jagtede ham i årtier, tog ingen chancer. Ikke færre end 60 politifolk mødte op med et opbud af salatfade, ambulancer og politibiler på Northolt flybasen vest for London, hvor det normalt er kongelige gæster, der nyder den store bevågenhed. Biggs blev fløjet hertil fra sit eksil i Rio de Janeiro i et luksusfly lejet af den britiske sensationsavis, The Sun.

Han var ledsaget af sin brasilianskfødte søn, Michael, af sin gamle forbryderkammerat, Bruce Reynolds, som var hjernen bag togrøveriet, og af en mandstærk delegation af journalister og fotografer fra The Sun, som både har købt og betalt for at sikre sig eneretten til historien om overgivelsen - årets hidtil største britiske kioskbasker.

Efter anholdelsen og en kort lægeundersøgelse i flyet og en fem minutters fremstilling i retten i Hammersmith i London, blev Biggs kørt direkte til Belmarsh fængslet i Sydlondon for at genoptage tilværelsen bag tremmer, som han afbrød med en rebstige og en ventende varevogn i august 1965. Han havde dengang afsonet 15 måneder af en dom på 30 års fængsel for sin medvirken i røveriet af godt 2,6 mio. pund svarende til omkring en halv mia. kr. i nutidens målestok fra posttoget mellem Glasgow og London.

Pubbesøg i Margate

Ronnie Biggs sagde før hjemturen, at hans drøm er at gå på et simpelt pubbesøg i havnebyen Margate som en fri mand. Men den direkte årsag til hans hjemve menes at være, at hans pengekasse er tom, og han har brug for den gratis lægehjælp og talepædagog, han kan få i Storbritannien. Og hans sagførere, som gentagne gange under retsfremstillingen måtte tørre deres savlende klient om munden, lod straks vide, at de vil søge ham frigivet af helbredsgrunde, og fordi han som en svækket 71-årig ikke er en trussel imod samfundet. Men den britiske indenrigsminister, Jack Straw, fastslog før Biggs' hjemrejse, at han vil blive behandlet som enhver anden flygtet forbryder. Ud over de ikke-afsonede 28 år, står Biggs til yderligere straf for at have undveget fra Wandsworth-fængslet i sin tid.

Folkelig opbakning

Ronnie Biggs kan imidlertid vente betydelig folkelig opbakning. Han har ikke bare været lidt af en folkehelt i Rio de Janeiro som den charmerende bandit, der svælgede i karnevallerne og den brasilianske livsglæde. Blandt briterne er han en mytologisk skikkelse. Biggsie, som briterne kalder ham, er omgivet af et romantisk skær, dels fordi han er et barn af arbejderklassen, der snød lovens lange arm og slap godt fra det, dels fordi han aldrig har lagt skjul for sin nostalgi for hjemlandet og alt britisk.

»Mit sidste ønske er at gå på pub i Margate som en fri mand og bede om et glas bitter-øl,« sagde han ifølge The Sun før sin afgang fra Rio de Janeiro. Og eftersom det næppe bliver til noget foreløbig, betingede han sig, at det chartrede fly var vel lastet med hans foretrukne ølmærke og karry-kylling, som er den engelske nationalret.

Ronnie Biggs var en simpel indbrudstyv med en håndfuld domme bag sig, da Bruce Reynolds i 1963 inviterede ham med i det store togrøveri. Biggs' vigtigste kvalifikation var, at han kendte en gammel lokomotivfører, som kunne køre toget til de ventende flugtbiler, efter at togrøverne tog kontrol med det torsdag den 8. august klokken tre om morgenen. Ligesom de fleste af bandens 17 medlemmer blev Biggs senere anholdt. Men efter 15 måneder i Wandsworth slap han over fængselsmuren ved hjælp af en primitiv rebstige og en ventende varevogn med hul i taget og en madras på ladet, som han hoppede ned på.

Ronald Biggs nåede til Paris, hvor han først gik på Folies Bergere og derpå brugte 40.000 af sin andel på 120.000 pund fra røveriet på kirurgiske indgreb for at forandre sit udseende. Han slog sig ned i Sydney, Australien, hvor hans kone, Charmian og parrets tre sønner sluttede sig til ham. Fire år senere brændte tampen. Interpol var på sporet af ham, og han blev afsløret af røntgenbilleder taget hos tandlægen. Men mens Londons mest berømte detektiv, Jack Slipper, sad i et fly til Australien, sad Biggs med et falsk pas i et fly til Panama og senere Rio.

Brasiliansk barn

To år senere døde hans 10-årige søn i en bilulykke i Australien. Biggs var på nippet til at melde sig på den britiske ambassade i Rio. I 1974 var Jack Slipper atter på sporet af ham efter et tip fra en britisk journalist. Men Biggs undgik at falde i hænderne på arvefjenden, fordi togrøverens 19-årige brasilianske veninde Raimunda, en strip tease-danser, var gravid. Som far til en brasiliansk statsborger kunne Biggs ikke udleveres til detektiv Slipper.

Biggs' tilværelse i Rio blev lidt af et cirkus. Han gav undertiden interviews med britiske sensationsaviser mod god betaling. Han blev en turistattraktion, som holdt havegrill-selskaber, hvor han underholdt gæsterne med togrøverhistorien og lod sig fotografere med dem mod betaling. Han deltog i TV-reklamer for tyverialarm-systemer og for kaffe. »Når man er på flugt, sætter man virkeligt pris på en god kop kaffe,« sagde han. Hans brasilianske søn kom med i en drengegruppe, der solgte millioner af plader. Biggs selv sang med på en indspildning med den britiske punk rock-gruppe, the Sex Pistols. Titlen var ''Ingen er uskyldig'', og nummeret solgte godt, men Biggs fik kun 1000 pund ud af det.

Smuglet til Barbados

En gruppe skotske lykkejægere bortførte ham i en sæk afmærket ''levende slange'' og smuglede ham til Barbados på en lystyacht. Bortførerne troede, der var penge i historien, men myndighederne på Barbados sendte ham tilbage til Rio i stedet for at udlevere ham til Storbritannien. Slipper måtte atter give fortabt.

Da Biggs fyldte 70 år i 1999, fortsatte festen med tilrejsende tidligere gangsterkolleger i fem dage. Det var efter sigende et orgie i dyre designerhabitter og Cartier guldure. En af gæsterne havde sine gyldne knojern som et smykke om halsen, en anden underholdt med at spise et vinglas.

»Biggsie har aldrig gjort nogen noget ondt,« hævdede en af gæsterne. »Han er en gentleman i forbryderverdenen.«

Fortryder to ting

Selv har Biggs sagt, at han ikke ser sig selv som en egentlig forbryder. Men der er to ting, han fortryder i sin farverige tilværelse, har han sagt. Han beklager, at en af hans røverfrænder slog lokomotivføreren på posttoget, Jack Mills, i hovedet, så Mills aldrig kom sig over det. Og han ærgrer sig over, at han lod sig skille fra Charmian efter flugten fra Sydney.

Krig i pressen

Hvis briterne modtager Ronnie Biggs med delte følelser, så har togrøverens hjemkomst ført til decideret krig i sensationspressen.

For The Sun er Biggs-historien et af de helt store kup. Bladet anslås at have brugt seks mio. kr. på at bringe ham hjem og holde alle konkurrenterne fra fadet. ''GOT HIM,'' (Nuppet) hed det på forsiden, da bladet i går forkyndte, at ''the Sun flyver Biggs hjem til loven efter 13.068 dages flugt.'' Biggs sad i en kørestol med sin stok og iført en rød Sun t-shirt, og der var henvisninger til side 2,3,4,5,6 og 7.

Konkurrenterne beskar eller retoucherede billederne, så der ikke var nogen Sun-logo at se på Biggs, og i deres rødglødende misundelse sendte de fordømmelser nedover konkurrenten, der kom dem i forkøbet. ''Et sørgeligt cirkus, der fornærmer os alle. Hvilken kvalmsk fremfærd, vi er blevet vidner til'', hed det i the Daily Mail. ''Skam få the Sun,'' hedder det i Daily Mirror, ''Ronnie Biggs kunne ikke have ønsket sig en smukkere behandling, hvis han var prins af Wales.''

The Sun ser ikke uventet anderledes på sagen. ''The Suns drenge i Brasilien fortjener deres plads i Fleet Streets mindesamling. Deres navne vil tindre for evigt,'' hedder det i bladets leder, som navngiver de otte journalister og fotografer, som nu må have legendestatus.

niels-victor.christiansen@jp.dk