Menneskets genetiske kode kortlagt
Færdiggørelsen af den grove kortlægning af det menneskelige genom - arvemassen - blev mandag af USA's præsident Bill Clinton betegnet som det "mest fantastiske kort, der nogensinde var frembragt af menneskeheden".
"I dag er vi i færd med at lære det sprog, som Gud brugte, da han skabte livet," sagde Bill Clinton ved en højtidelighed i Francis Collins' virksomhed. Collins er leder af det internationale forskningsprojekt, Human Genome Project (HGP), et internationalt konsortium af offentligt ansatte forskere, hvis opgave har været at kortlægge genomet - den menneskelige arvemasse.
Craig Venter, der er chef for den konkurrerende, private gen-virksomhed Celera Genomics, var også til stede ved højtideligheden.
Den britiske premierminister Tony Blair hilste det videnskabelige gennembrud velkommen, idet han talte via satellit fra London.
"Fantastisk og fremragende"
HGP meddelte på pressemøder flere steder i verden, at man nu var færdig med at kortlægge 97 procent af genomet, hvoraf 85 procent er nøjagtig sekventeret.
Clinton kaldte kortlægningen af genomet for en "fantastisk og fremragende bedrift", der er resultatet af det arbejde, som over 1000 videnskabsmænd fra seks nationer har udført.
Han tilføjede, at det vil have en "kolossal betydning for helbredelse", og det vil have stor betydning for menneskers liv nu og en endnu større betydning for deres børns liv.
Tony Blair: Et stort ansvar følger med
Blair sagde, at den grove kortlægning af arvemassen er "en revolution i lægevidenskaben, hvis betydning langt vil overstige opdagelsen af antibiotika".
Han tilføjede, at "med de potentialer, der ligger i denne opdagelse, følger et stort ansvar for at bruge den fornuftigt".
"Vi er alle forpligtede til at sørge for, at genetiske oplysninger er frit tilgængelige til fælles bedste for hele den menneskelige race," sagde Tony Blair.
Brugt på den rette måde vil kendskabet til den menneskelige arvemasse måske give løsningen til behandling af en række farlige og dødelige sygdomme, men samtidig udløser forskningen også en stribe endnu uløste etiske og juridiske spørgsmål.
Ved højtideligheden i Washington var repræsentanter fra både HGP og Celera til stede. De to virksomheder har begge arbejdet med genforskning, men her hører ligheden også op. Mens HGP vil gøre sine resultater frit tilgængelige for alle forskere, så ønsker Celera at sælge sin genom-viden til akademikere og industrien.
Mirakler og dilemmaer
Resultaterne af gennembruddet i genom-forskningen kan skabe ligeså mange etiske og juridiske dilemmaer, som det kan skabe medicinske mirakler. Der er mange uløste spørgsmål som for eksempel, om nogen har ret til at tage patent på, hvad der sker i menneskekroppen, og hvorvidt arbejdsgivere og forsikringsselskaber skal have ret til oplysninger om en persons genetiske data.
Mange genetiske sygdomme kan i dag ikke helbredes, og derfor kan viden om genetiske sygdomme være uønsket af mange patienter. Viden om vedkommendes gener er heller ikke en personlig sag, men noget, der også kan vedrøre den nærmeste familie.
Det vil tage tid, inden den nye viden om genomerne vil kunne benyttes i praksis. Med de seneste landvindinger på området vurderes forskerne bare at være nået frem til startstregen.
/ritzau/AFP