Mysteriet om EgyptAir 990

Ud for New York er tre store passagerfly inden for fire år forsvundet i havet kort efter afgangen fra John F. Kennedy International Airport. Læg dertil John F. Kennedy Jr.'s mystiske havari sit privatfly i sommer. Så er alle ingredienserne til konspirationsteorier og teser om en ny Bermuda-trekant, hvor alting forsvinder, til stede.

For egypterne er der ingen tvivl: Forklaringen på EgyptAirs forlis for en måned siden 30 minutter efter starten fra New York skal findes i efterforskningen af de øvrige ulykker.

»Denne rute over Atlanten må efterforskes,« forlanger Nabil Osman, en embedsmand i Informationsministeriet i Cairo.

Mystikken breder sig i USA og Egypten omkring årsagen til flystyrtet, der sendte 217 mennesker i døden.

Mens amerikanerne fastholder teorien om, at det var reservepiloten Gamil al-Batouti, der bevidst havarerede flyet i en selvmordsmission, så påstår egypterne, at flyet blev udsat for et bombeattentat, eller at det blev skudt ned af et missil. Teorien næres af, at der var 30 højt rangerende, egyptiske militærofficerer, herunder tre generaler, om bord.

Bag lukkede døre

Alle fremskridt i efterforskningen er tilsyneladende gået i stå, mens amerikanerne og egypterne slås bag lukkede døre under efterforskningen i Washington. Og det står klart, at der står mere end efterforskningen af 217 menneskers død på spil.

Sagen er så politisk følsom, at Det Hvide Hus har blandet sig i efterforskningen, der ellers styres af Den Nationale Kommission for Transport og Sikkerhed (NTSB). Indtil videre er alle planer om at overgive materialet til det amerikanske forbundspoliti FBI skrinlagt, fordi det vil være et utvetydigt signal om, at styrtet hverken skyldtes dårligt vejr eller tekniske årsager. Men derimod en forbrydelse.

Selvmord afvises

Egypterne følte sig voldsomt trådt over tæerne, da NTSB kort efter fundet af båndoptageren fra flyets cockpit lod sive til pressen, at reservepiloten efter al sandsynlighed havde bragt flyet til styrt. I Cairo lugtede det af, at amerikanerne hurtigst muligt ville tørre tragedien af på en pilot, der er kendt for en regelret karriere og et harmonisk familieliv.

Hvad værre er: Troende muslimer - som Gamil al-Batouti var - begår ikke selvmord, siger egypterne. Det er en synd mod den muslimske tro. Selvmordere værdiges ikke engang et gravsted. Da opstandelsen rejste sig i Cairo, og Det Hvide Hus begyndte at rømme sig, rykkede formanden for NTSB ud med en fordømmelse og afstandtagen til de ellers enslydende oplysninger, der var lækket til amerikanske medier.

USA har hårdt brug for Egypten i en del af verden, hvor der er stærke anti-amerikanske følelser. I Egypten har amerikanerne en allieret, hvis betydning rækker ud over fredsprocessen i Mellemøsten. Hosni Mubaraks regering har slået hårdt ned på islamiske fundamentalister - i modsætning til andre, arabiske lande. For FBI og den amerikanske efterretningstjeneste CIA er Egypten en uundværlig allieret i den kamp mod arabisk terrorisme, som har topprioritet i Washington.

Mubaraks nøglerolle

Mubarak indtog også en nøglerolle, da USA ledte den internationale koalition mod Saddam Husseins Irak under Golfkrigen og har i dag betydelig indflydelse i de næste skridt i den vigtige fredsproces mellem Israel, Syrien og palæstinenserne. Det forhold er ganske enkelt for vigtigt for Clinton-administrationen til at blive bragt i fare på grund af efterforskningen af EgyptAir-styrtet.

I over en uge har egyptiske og amerikanske eksperter nu gennemgået de tilgængelige oplysninger - først og fremmest flyets sorte bokse, der indeholder båndoptagelsen fra cockpittet og data om flyets instrumenter. Resten af flyet ligger stort set på 120 meter vand i småstykker, der bliver svære at bringe op til havoverfladen.

Kort efter at de egyptiske eksperter var kommet til Washington og havde lyttet til båndet, var de i følge ugemagasinet Newsweek enige med amerikanerne i teorien om et selvmord. Men fra Cairo blev de underkendt og et nyt hold af mere erfarne eksperter blev sendt til USA.

Mens den officielle holdning er, at begge parter nu deltager i efterforskningen med et åbent sind, så lyder der fra amerikanske kilder beklagelser over, at egypterne nu blot er ude på at obstruere undersøgelsen, og at der sandsynligvis aldrig vil komme et resultat, som begge parter kan skrive under på.

Reservepiloten

En række handlinger i de afgørende minutter op til styrtet peger entydigt på reservepiloten Batouti som ansvarlig:

Ved afgangen fra New York blev flyet styret af kaptajnen og en 35-årig andenpilot. Batouti sad på første klasse og skulle først overtage roret efter fire timers flyvning. Men han melder sig pludselig i cockpittet og giver den unge andenpilot en kontant besked om, at han gerne vil flyve. Batouti, der er 59 år og har en højere rang end andenpiloten, får sin vilje. Kort efter forlader flyets kaptajn cockpittet - formentlig for at gå på toilettet - og Batouti er alene tilbage. På båndet høres han sige: »Jeg lægger min skæbne i Guds hænder.«

Dyk mod havet

Han slår først autopiloten fra og sender derefter flyet ind i et dybt 40 graders dyk mod Atlanterhavet. Styrtet var så voldsomt, at passagererne har oplevet en vægtløs fornemmelse. Sandsynligvis er passagerer, besætningsmedlemmer, madvogne m.v. blevet kastet rundt i kabinen.

Efter 14 sekunders dyk er flyet ved at gennembryde lydmuren og udsættes for en belastning, der overgår dets ydeevne. Det lykkedes for piloten at kæmpe sig tilbage til cockpittet, hvor han udbryder: »Hvad foregår der?«. Han sætter sig tilsyneladende ved roret og råber til Batouti: »Ret op med mig. Ret op med mig.«

Hvad der derefter sker, har overbevist de fleste efterforskere om, at Batouti fortsatte med at tvinge flyet ned.

Få sekunder efter at kaptajnen begyndte at trække i rorpinden har en person slukket for flyets motorer. Samtidig fortsatte Batouti med at presse flyets næse nedad, mens kaptajnen forsøgte at rette det op, hvilket fik flapperne på halevingerne til at vende op i den ene side og ned i den anden.

»Midt i et styrt ville ingen pilot ved sine fulde fem slå motorerne fra, hvis han havde nogen interesse i at redde flyet,« siger John Nance, en amerikansk flyveekspert.

14 bønner

Nye afsløringer fra efterforskningen viser, at Batouti ikke sagde sin bøn én gang - men hele 14 gange. Det udelukker, at der var tale om en hverdagsagtig brug af sætningen. Men hvad der er næsten lige så overbevisende er alt det , han ikke siger. Normalt vil en pilot, der sættes i en tilsvarende situation, komme med forskellige udbrud efterhånden som det går op for ham, at han mister kontrollen med flyet.

Alligevel er der fortsat mange mystiske omstændigheder omkring styrtet. Hvis Batouti ville begå selvmord, hvorfor ventede han så ikke til det blev hans tur midt ude på Atlanten? Hvorfor flippede han ikke blot vingerne, så flyet med det samme blev vendt 90 grader og var umuligt at rette op? Og hvorfor låste han ikke cockpit-døren, så kaptajnen ikke kunne komme ind?

Svarene får vi formentlig aldrig.