Britisk møntfabrik udvinder guld og laver smykker af elektronikaffald
Hos The Royal Mint i Wales bliver elektronikskrot til eksklusive guldsmykker. Processen mindsker både miljøsvineri og udnytter de høje guldpriser.
Bag pigtråd og store sikkerhedshegn ved den britiske møntfabrik The Royal Mint i Wales bliver gamle telefoner fra den britiske centralbank skilt ad og sænket ned i store kar med kemikalier.
Guldet i de elektroniske kredsløb bliver udvundet og forvandlet til eksklusive smykker.
Initiativet skiller sig særligt ud i en branche, hvor store mængder elektronisk affald sjældent ender på et godkendt genbrugsanlæg.