Kaptajn sad fast i 115 døgn efter at krig lukkede Hormuzstrædet
Mohammad Shafiqul Islam er blandt de tusindvis af søfolk, der blev fanget i Den Persiske Golf på grund af krigen. Omkring 6.000 venter stadig på at komme hjem.
Missiler oplyste nattehimlen, mens maden og drikkevandet slap op.
I 115 døgn var den bangladeshiske kaptajn Mohammad Shafiqul Islam og hans besætning fanget om bord på et fragtskib i Den Persiske Golf, efter at krigen mellem USA, Israel og Iran lukkede et af verdens vigtigste farvande.