Mikkeline Hicks tror stadig på Trump: »For når hans tærte er helt færdig, bliver det skidegodt«
Dansk-amerikanske Mikkeline Hicks er Trump-supporter og tror stadig på ham. For hun mener at have gennemskuet hans plan.
Det irriterer dansk-amerikanske Mikkeline Hicks, at benzin og dagligvarer er blevet dyrere i USA
Men det ændrer ikke på hendes opbakning til Donald Trump. Tværtimod.
Hun mener, at kritikken kommer for tidligt, for præsidenten er stadig i gang med at samle ingredienserne.
»Donald Trump er i gang med at bage en applepie,« siger Mikkeline Hicks.