Stillehavsstat vil skifte navn uden hensyntagen til udlændinge
Nauru skal efter planen hedde Naoero, og det er ifølge regeringen ligegyldigt, om andre ikke kan udtale det.
Den lille stillehavsstat Nauru skal holde folkeafstemning om at skifte navn til Naoero.
Det siger østatens præsident, David Adeang, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
Navneskiftet skal - hvis det bliver gennemført - ”mere trofast ære vores nations arv, vores sprog og vores identitet”, siger præsidenten.
- Nauru opstod, fordi Naoero ikke kunne udtales korrekt af fremmede, og det blev ikke ændret efter vores valg, men af bekvemmelighed, skriver regeringen i en meddelelse, hvor navneskiftet uddybes.
Øens oprindelige sprog er ”Dorerin Naoero”, som tales af størstedelen af dens indbyggere.
Navneskiftet skal ifølge regeringens planer slå igennem i en lang række officielle sammenhænge, herunder på skibe og nationale fly, samt på blandt andet officielle optegnelser og symboler.
Der bor knap 12.000 på Nauru ifølge estimater fra 2020.
Regeringen skal afholde en folkeafstemning, da et navneskifte kræver ændringer i landets forfatning.
De første bosættere menes at være kommet til Nauru for omkring 2000 år siden, skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon.
Men som stat er Nauru et forholdsvist ungt land.
Tyskland indlemmede sent i 1880’erne øen i protektoratet Marshalløerne. Men under Første Verdenskrig blev Nauru indtaget af australske tropper.
Frem til uafhængigheden i 1968 blev den administreret af Australien, Storbritannien og New Zealand i fællesskab.
Nauru er et af verdens mindste lande. Øen er blot cirka 20 kvadratkilometer og i en sårbar position over for klimaforandringer.
Befolkningen kæmper med arbejdsløshed og sundhedsproblemer ifølge en nylig vurdering fra Verdensbanken.
Tidligere gjorde store forekomster af råfosfat af høj kvalitet Nauru til et af de mest velstående lande på jorden. Stoffet bruges i gødning.
Men forekomsterne er blevet opbrugt, og omkring 80 procent af øen vurderes at være ubeboelig på grund af minedriften.