En afstemning i det amerikanske Senat udstiller, at Israel har fået et nyt problem
I stedet for en sejr mod Iran risikerer Netanyahus eftermæle at blive tabet af Israels vigtigste allierede.
ISTANBUL
På afstand lignede det en afstemning med et forventeligt resultat.
Et flertal af amerikanske senatorer blokerede et forslag fra en gruppe Demokrater på partiets venstrefløj om at stoppe USA’s salg af våben til Israel.
Kigger man på stemmefordelingen var der imidlertid intet almindeligt ved den.