Fortsæt til indhold
International

Ekspert om Trump-melding: »Det har ikke så meget med virkeligheden at gøre«

Amerikansk løfte om sanktioner mod Rusland på visse betingelser til Nato-landene bunder i noget helt andet end at stoppe krigen mellem Rusland og Ukraine, vurderer lektor i international politik.

Kan en ny opsigtsvækkende melding fra USA’s præsident, Donald Trump, være det, der stopper krigen mellem Rusland og Ukraine?

Nej, lyder det fra Rasmus Brun Pedersen, lektor og ph.d. i international politik ved Aarhus Universitet.

Og det er slet ikke Trumps hovedinteresse, lyder hans vurdering af præsidentens løfte om sanktioner mod Rusland, hvis alle Nato-lande stopper med at købe russisk olie og indfører told på kinesiske varer.