Nato-lande er enige om at bruge fem procent på forsvar og sikkerhed

Nato-landene er på topmødet i Haag blevet enige om fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhedsrelaterede udgifter, står der i erklæring.

Her bekræfter Nato-landene også, at de står bag den såkaldte musketered i Nato-traktatens artikel fem.

Dermed siger USA som et af de 32 lande ja til at forsvare de øvrige lande i alliancen i tilfælde af angreb.

- Vi bekræfter vores ufravigelige forpligtelse til kollektivt forsvar, som er nedfældet i artikel 5 i Washington-traktaten - at et angreb på én er et angreb på alle.

- Vi forbliver forenede og standhaftige i vores beslutning om at beskytte vores en milliard borgere, forsvare Alliancen og sikre vores frihed og demokrati, står i erklæringen.

Op til topmødet har der været tvivl om USA’s præsident, Donald Trumps, vilje til at forsvare de europæiske lande.

Med beslutningen om at øge forsvarsudgifterne til samlet fem procent, har USA dog stillet sig bag erklæringen.

Dermed kommer Trump til at indfri et ønske, som skiftende amerikanske præsidenter har haft i årtier: At Europa skal betale for sin egen sikkerhed.

- Allierede forpligter sig til at investere fem procent af bnp årligt i centrale forsvarskrav samt forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter inden 2035, hedder det i erklæringen.

Dermed har Nato-landene ti år til at indfri målet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog dog på vej ind til topmødet, at det efter hendes opfattelse bør gå hurtigere.

I lyset af truslen fra Rusland vil den danske regering gå efter at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar inden 2030.

De sidste 1,5 procent skal Nato-landene efter planen bruge på sikkerhed mere bredt.

Det kan eksempelvis være cybersikkerhed, infrastruktur og forsvar mod hybrid angreb.