Amerikaner gav sig selv slangegift 500 gange

Hvert år dør op mod 138.000 mennesker af slangebid, og omkring tre gange så mange får amputationer eller andre permanente lidelser som følge af giften. Det gør slangebid til et alvorligt sundhedsproblem, især i de fattigste lande, hvor adgangen til modgift er begrænset.

Men selv når modgift er tilgængelig, er det langtfra en perfekt løsning. Mange typer modgift virker kun mod et begrænset antal af verdens i alt cirka 600 giftige slanger.

Men i et nyt amerikansk studie mener forskere nu at have taget et vigtigt skridt i en ny retning: mod en mere generel modgift, der kan virke mod mange forskellige giftslanger. Og det er takket være én mand, nemlig den amerikanske slangeentusiast Tim Friede.

Fra 2000 til 2017 injicerede han sig selv med slangegift fra nogle af verdens mest dødbringende slanger, heriblandt sorte mambaer, kongekobraer og taipaner. I alt injicerede han sig selv flere end 500 gange og blev derudover bidt godt 200 gange.

Det gør, at han nu bærer rundt på antistoffer i blodet, som forskerne i det nye studie isolerede og undersøgte.

En universel modgift

Forskerne identificerede to særlige antistoffer, som de kombinerede med varespladib. Et kemisk stof, der blokerer en anden gruppe giftstoffer. Da forskerne testede blandingen på mus, overlevede musene eksponering for gift fra 13 ud af 19 forskellige giftslanger.

Så hvor langt er vi fra en modgift, der dækker forskellige arter af giftslanger bredt?

Desværre stadig ret langt, lyder vurderingen fra Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, der forsker i slangebid og modgift ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), efter at have læst studiet.

»Det er et solidt proof of principle, altså et bevis på, at man godt kan finde antistoffer, der virker bredt mod udvalgte toksiner fra nogle giftsnoge,« fortæller han til Videnskab.dk.

»Men det er vigtigt at understrege, at det er et lille skridt, og vi er stadig langt fra en universel modgift.«

Han peger især på, at forsøget er udført under meget kontrollerede forhold, hvor modgiften havde gode chancer for at virke.

Blandt andet fik musene relativt små mængder gift, langt mindre end hvad man ville blive udsat for ved et rigtigt slangebid.

»Musene overlevede unaturligt længe. Selv dem, der ikke blev givet modgift. I virkeligheden ville de være døde meget hurtigere, hvis forskerne havde fulgt Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger, i forhold til hvor stor en giftdosis man bør bruge i denne type forsøg,« siger han.

I et skriftligt svar til Videnskab.dk fortæller Mark Bellin, medforfatter til det nye studie, at musene i forsøget fik fire gange den gennemsnitlige dødelige dosis for hver type slangegift.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved hele idéen om at skabe én modgift, der skal virke mod bid fra alle slanger i hele verden. I stedet mener han, at man bør fokusere på at udvikle bredt dækkende modgifte, der er målrettet de slanger, der findes i en given region, for eksempel Afrika syd for Sahara, Syd- og Sydøstasien eller Mellemamerika.