Grønlands landsstyreformand er træt af et spørgsmål: Hvad koster det?

Grønland og Danmark skal forny forholdet. Så langt er Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen, og statsminister Mette Frederiksen (S) enige efter deres første møde i Danmark.

Mette Frederiksen slår fast, at hun vil gøre alt for at sikre »et stærkt og moderne rigsfællesskab«.

»Det kræver, at vi hele tiden følger med tiden og tør udvikle os. Og det arbejde har vi for alvor sat i gang nu,« bebuder Mette Frederiksen.

Med Jens-Frederik Nielsens ord:

»Nu rykker vi tæt sammen i bussen.«

Både fra grønlandsk og dansk side lyder det, at selvstyreloven fra 2009 skal kigges efter. Det er den, som bl.a. handler om, hvordan grønlænderne kan hjemtage flere områder. Men fakta er, at siden loven trådte i kraft, er der ikke overført nogen områder til Grønland. Det er nemlig dyrt. Når Grønland overtager et område, så skal Grønland selv betale for det.

Det har fået udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at foreslå, at der skal ses på finansieringen:

»Hvis grønlænderne tager dem hjem, skal de selv betale. Det skaber jo ikke nogen udvikling. Kunne man kigge på det? Kunne man gøre det anderledes? Danske skatteydere vil jo ikke stå anderledes,« sagde Lars Løkke Rasmussen for nylig til Politiken.

Og den tanke synes ikke statsministeren helt fremmed. Hun konstaterer, at selvstyreloven »har nogle år på bagen«:

»Selvfølgelig er det naturligt for os at kigge ind i, hvordan det skal se ud i fremtiderne. Det gælder både på råstofområdet, det gælder i forhold til hjemtagne områder, det gælder i forhold til økonomi,« mener Mette Frederiksen og tilføjer, at »der selvfølgelig er en vilje til at investere i det grønlandske samfund« uden dog at blive mere konkret på prisen.

For Jens-Frederik Nielsen illustrerer spørgsmålet ”hvad koster det?” lige præcis, hvordan Grønland opfattes:

»Det her narrativ med at tale om, at Grønland er en ekstra regning, hvis der skal laves noget om. Det, synes jeg, at det er tid at få kigget ind i – al den snak om, at ting, der ændres i selvstyreloven, vil være en ekstra regning for Danmark, er et forkert narrativ i denne situation. Vi vil gerne udvikle os selv, og lige nu er vi i en konstruktion, hvor vi skal skabe fundamentet sammen,« pointerer han.

Trussel fra USA

Årsagen til, at der rykkes tættere sammen, skal findes et andet sted: i USA. Siden Donald Trump blev valgt til præsident, har han gentagne gange gjort krav på Grønland. Metoden til at vriste grønlænderne ud af rigsfællesskabet har bl.a. været at tale dårligt om Danmark og love langt bedre forhold i USA. Selv om Trump lige nu er optaget af at skabe fred i Ukraine og ikke bed på Grønlands-spørgsmålet, da Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, for nylig var forbi det ovale værelse, så vil det være en illusion at tro, at Donald Trump mister interessen.

Udover at tale dårligt om Danmarks måde at behandle Grønland på hører også manglende forsvarsvilje eller -evne til i arsenalet af amerikanske argumenter.

Tirsdag flyver forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Grønland sammen med kong Frederik X. Efter et stop i Nuuk fortsætter de sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til Station Nord, hvor også nordiske ministerkolleger støder til.

Ifølge Jens-Frederik Nielsen er kongens besøg i Grønland »et signal om den situation, vi står i«. Han gør det klart, at der skal ske mere på forsvarsområdet, især på overvågningen af Grønland.

Mette Frederiksen understreger, at sikkerhed i Arktis og i og omkring Grønland er afgørende:

»Vi er villige til at investere mere,« siger hun.