Hamas-allierede har stolt vist deres missiler frem – nu bruger de dem mod Mærsk og andre container-skibe

Brændende containerskibe i Adenbugten er et ildevarslende tegn på, at krigen mellem Israel og Hamas allerede har spredt sig langt ud over Gazastribens grænser.

I Yemen råder Houthi-bevægelsen over et betydeligt arsenal af iranske kort- og mellemdistancemissiler, som de shiamuslimske oprørere nu tilsyneladende vender mod udenlandske fragt- og containerskibe på stribe.

Houthierne støtter Hamas og truer med at angribe alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel. Angrebene vil fortsætte, indtil Israel tillader mad og medicin at »komme ind til vores standhaftige brødre i Gazastriben,« sagde houthiernes militærtalsmand, Yahya Saree, fredag ifølge nyhedsbureauet AP, mens tusinder af mennesker marcherede i Yemens hovedstad Sanaa i solidaritet med palæstinenserne.

Situationen er eskaleret de seneste uger, hvor houthierne har enten kapret eller angrebet flere skibe med droner og missiler.

Torsdag blev et missil affyret mod Mærsk-containerskibet Gibraltar og missede med kun ca. 50 meter.

Tidligere er et norsk tankskib og mindst tre fragtskibe blevet ramt. Senest gik det ud over den liberisk flagede fragter Al-Jasrah, som fredag stod i brand ud for Yemens kyst.

Iranske missiler på parade

Ifølge USA støtter præstestyret i Iran Houthi-bevægelsen og forsyner den med våben. Det har betydet, at oprørerne har udbygget og moderniseret deres missilarsenal mærkbart, siden krigen i Yemen brød ud i 2014.

Ifølge det London-baserede Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS) viste Houthi-bevægelsen stolt flere af sine nyeste missiler frem under en militærparade i hovedstaden Sanaa i september i år – både ballistiske missiler og krydsermissiler samt en hidtil uset søversion af det iranske Zoheir-missil med en rækkevidde på 500 km. og versioneringer af andre iranske våbensystemer.

Hvis missilerne er operationelle, gør de houthierne i stand til at ramme skibe i Det Røde Hav og dele af Adenbugten, påpegede instituttet i en artikel fra oktober.

Oprørerne har flere gange demonstreret deres vilje med angreb på olieinstallationer og kritisk infrastruktur i både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Også Israel er blevet forsøgt ramt under krigen i Gazastriben, men nu har oprørerne tilsyneladende vendt sigtekornene mod det smalle Bab al-Mandeb-stræde, som udgør indsejlingen til Det Røde Hav og er et vigtigt knudepunkt for den internationale skibstrafik.

Det kan få store konsekvenser. Også for den danske skibsfart, da der hvert år sejler omkring 2.500 skibe fra danske rederier på den vigtige handelsrute, der går via Suez-kanalen.

Både Mærsk og det tyske rederi Hapag-Lloyd meddelte fredag, at de nu indstiller al sejlads gennem Det Røde Hav på ubestemt tid som følge af angrebene.

Hvis flere rederier følger trop kan det betyde stigende fragtrater, længere leveringstider og dårligere leveringspålidelighed, ligesom da containerskibet Ever Given satte sig fast i Suez-kanalen i 2021, vurderer analytikere.

Danmark følger situationen tæt

Brancheorganisationen Danske Rederier efterlyser mere beskyttelse af den civile skibstrafik.

»Der er behov for, at situationen deeskaleres, og at der på den korte bane sker øget flådeovervågning i området, som vi har set det med amerikanske skibe og senest et fransk flådeskib, så handelsskibene kan sejle trygt,« sagde Nina Porst, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed ved Danske Rederier, tidligere på ugen.

Regeringen overvejer løbende, om nye tiltag er nødvendige, men en beslutning om at sende en fregat eller andre flådebidrag til Adenbugten er endnu ikke blevet truffet, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) fredag under et EU-topmøde i Bruxelles.

Hun understregede dog, at regeringen tager truslen mod skibsfarten aldeles alvorligt.