Ukrainerne er rykket over en flod, og det kan få afgørende betydning, vurderer militæranalytiker

Ukrainske soldater er kommet over Dnepr-floden i den sydlige Kherson-region, direkte ind i russisk-besat territorium. Potentialet i et sådant træk er større end stort, vurderer militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Esben Salling Larsen.

»Det har potentiale til at være kæmpestort. Hvis det lykkes med at etablere et massivt brohoved, så får de jo muligheden for endnu en fremrykkerakse, hvor russerne ikke på samme måde er forberedt,« siger han.

Vurderingen kommer efter en analyse af krigens seneste udvikling, som den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) står bag. Analysen finder, bl.a. ved hjælp af geolokation af videoer og brug af satellitbilleder, at ukrainske styrker er kommet over floden, hvor de også har formået at styrke den nyvundne position, uden at russerne har haft held med at intervenere. Russiske militærbloggere har berettet om ukrainske styrker omkring fire kilometer øst for Dnepr.

BBC har i weekenden været i kontakt med Ukraines 46. brigade, der hævder, at den er i voldsomme kampe med russiske styrker omkring landsbyen Krynky. Hvis det lykkes Ukraine at generobre byen, kan det give ukrainerne mulighed for at lancere en større offensiv på denne side af floden, lyder det.

Det er dog ikke nok i sig selv, at de ukrainske tropper er nået over floden, pointerer Esben Salling Larsen. Hvis de skal have fuld valuta for pengene, skal der på den anden side af floden etableres et brohoved; et område, hvorfra ukrainerne sikkert kan overføre tropper og materiel, som kan bruges i en videre fremrykning.

Allerede nu kan fremrykningen dog få betydning i det store skakspil, der spilles mod russerne. Nu skal russerne nemlig igen flytte tropper, der ellers var trukket væk fra området.

»I første omgang vil det tvinge russerne til at allokere styrker derned. Styrker, som de ellers kunne bruge andre steder. Det er endnu et skridt i den konkurrence, de har, hvor de prøver at binde hinandens styrker på steder, hvor den anden ikke vil have det,« siger Esben Salling Larsen.

For at etableringen af et brohoved bliver en succes, skal ukrainerne understøtte de styrker, der er sendt over floden - i første omgang infanteri og panserværnsvåben. For at den mission kan lykkes, kræver det først og fremmest et luftværn, siger Esben Salling Larsen. På sigt, og hvis brohovedet skal indgå i en større fremrykning, er det nemlig nødvendigt med en decideret broforbindelse. Uden et luftværn risikerer man fra ukrainsk side, at russerne ødelægger broforbindelser og destruerer skibe med forsyninger.

»Nu er de ved at etablere fodfæste. Hvis de får det, og skal udnytte det her til et angreb, så vil det kræve, at de får bedre forsyningsveje henover floden. De forsyningsveje vil være sårbare over for russiske luftangreb,« siger han.

Sådanne luftangreb kan bl.a. komme fra russernes fremskudte helikopter- og flybaser.

Men i krigen har Ukraine for nylig fået et vigtigt våben, påpeger Esben Salling Larsen. Det er ATACMS-missiler, som USA for nylig gav til Ukraine efter længere tids tøven.

Missilerne har været længe undervejs, men kom endelig i brug i Ukraine tidligere denne uge. Missilerne er længererækkende og gør derfor tidligere vanskelige mål mulige at ramme, lyder det fra ukrainske myndighedspersoner.

»Den væsentligste brik, som russerne har til at forhindre, at forsyninger kommer henover floden - den brik er nu truet af ATACMS,« siger Esben Salling Larsen.