Frankrig lukker og slukker i Afrikas Sahel-bælte
Ambassadøren fik marchordre allerede i august, men nægtede at forlade landet. Nu strækker præsident Macron våben.
PARIS
Frankrigs præsident Macron satte et bittert punktum for 10 års fransk kamp mod islamistisk terror i det nordlige Afrika, da han søndag aften i et tv-interview annoncerede, at Frankrig stopper sit militære samarbejde med Niger.
Det skete med en kraftig advarsel om, at landene i Sahel-bæltet lige syd for Sahara nu risikerer at falde i hænderne på islamistiske grupper, der kan bruge det kæmpemæssige område til at etablere et nyt kalifat som det, Islamisk Stat oprettede i Syrien.
Dannelsen af et territorialt kalifat kan ikke udelukkes.Emmanuel Macron, præsident, Frankrig