Fortsæt til indhold
International

USA rammer gældsloft og skaber bekymring om udsigterne for amerikansk økonomi

Med en række tekniske manøvrer har USA’s finansminister, Janet Yellen, købt amerikanerne mere tid, inden landet helt bryder gældsloftet.

WASHINGTON

Torsdag ramte USA sit berømte gældsloft, hvilket betyder, at uret nu alvorligt tikker ned, i forhold til hvornår landet ikke længere kan betale sine regninger.

Forleden opfordrede USA’s finansminister, Janet Yellen, af samme grund Kongressen til at hæve gældsloftet eller helt at suspendere det, så USA kan blive ved med at opretholde sine gældsforpligtelser. Men det har flere republikanere indtil videre sagt nej til, og dermed ser sagen ud til de næste uger at kunne udvikle sig temmelig dramatisk.