Fortsæt til indhold
International

Rusland forbyder kritisk medie, og en æra er slut. Nu er der kun propaganda tilbage

Med en retskendelse har Ruslands mest kritiske og udsatte medie fået frataget sin licens til at udkomme.

Intet andet medie har betalt så høj en pris for at holde fanen højt med kritisk journalistik om alt fra mord på Putin-kritikere til korruption på højeste niveau i Rusland efter afslutningen på Den Kolde Krig.

Seks af deres journalister er blevet myrdet, herunder Anna Politkovskaja i 2006 for sine reportager om russiske krigsforbrydelser i det krigshærgede Tjetjenien.

Og i april blev deres legendariske chefredaktør, Dmitrij Muratov, under en togtur angrebet med rød maling indeholdende acetone – et angreb, der ifølge amerikanske efterretningstjenester var organiseret af den russiske efterretningstjeneste.

Sidste år blev Muratov hædret med Nobels fredspris for at have »sikret ytringsfrihed« med den begrundelse, at dette er »en forudsætning for demokrati og varig fred«.

Men resten af verdens beundring for Muratovs meritter deles ikke af Kreml, og med en retskendelse er en æra nu slut.