Dele af verdens største koralrev viser største bedring i årtier

Selv om dele af Great Barrier Reef viser tegn på bedring, er der stadig grund til bekymring ifølge rapport.

Artiklens øverste billede
De nordlige og centrale dele af Great Barrier Reef, som oplever fremgang, er kommet sig hurtigere end ventet efter at have taget skadet. Arkivfoto: Lucas Jackson/Reuters

Der er fremgang at spore for verdens største koralrev.

To tredjedele af Australiens berømte Great Barrier Reef er dækket af den største mængde koraller i 36 år. Det viser en rapport om koralrevets tilstand torsdag.

Det er i de centrale og nordlige dele af koralrevet, at koraldækket er på sit højeste niveau længe. I den sydlige del er der imidlertid tab af koraldække. Det skyldes særligt udbrud af søstjerner.

- Vi ser, at Great Barrier Reef er et modstandsdygtigt system. Det er stadig i stand til at komme sig fra forstyrrelser.

- Men det bekymrende er, at mængden af forstyrrende hændelser stiger. Særligt antallet af de store blegninger, siger Mike Emslie fra det australske institut for havvidenskab, som står bag den årlige rapport om koralrevet.

Blegning af korallerne sker, når varmere vand ødelægger de alger, som korallerne lever af, hvilket i sidste ende gør korallerne hvide.

Rapporten fra det australske institut kommer, på et tidspunkt hvor Unesco overvejer, om Great Barrier Reef skal betegnes som ”i fare” i kølvandet på et besøg af Unesco-eksperter i marts.

Koralrevet er på Unescos verdensarvsliste. Koraller er kolonier af bittesmå levende dyr, som findes i havvand. Koralrevene i verden rummer en stor biodiversitet.

De nordlige og centrale dele af koralrevet, som oplever fremgang, er kommet sig hurtigere end ventet efter at have taget skadet.

Det indikerer ifølge nyhedsbureauet AFP, at havvidunderet kan overleve, hvis det får chancen.

De seneste mange år har de fleste prognoser for koralrevets fremtid ellers været dystre.

Der har været fire store blegninger de seneste syv år. De hyppigere blegninger er drevet af klimaforandringer, der medfører varmere temperaturer. Og det stresser korallerne.

Særligt blegningerne i 2016 og 2017 tog hårdt på koralrevet.

Men blegning i 2020 og 2022 har ikke været så skadelige. Og for dele af koralrevet er der altså fremgang.

Væksten i koraller er imidlertid drevet af en type koraller, som er særligt sårbare over for at tage skade af bølger, varmestress og søstjerner.

- Vi står virkelig på usikker grund, når det kommer til effekterne af blegning, og hvad det betyder fremover. Men i dag er det stadig et fantastisk sted, siger Mike Emslie.

Great Barrier Reef løber 2300 kilometer langs Australiens nordøstlige kyst. I 1981 kom revet på Unescos verdensarvsliste. Begrundelsen lød, at revet er det største og mest spektakulære koralrev på planeten.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.