Fortsæt til indhold
International

Berygtet medlem af Islamisk Stat er på vej hjem til London

En dømt terrorist, der muligvis var en af den danske fotograf Daniel Ryes fangevogtere som medlem af de såkaldte Beatles-bødler, er allerede før sin løsladelse i Tyrkiet blevet en hovedpine for de britiske myndigheder.

PARIS

Han er dømt for terrorisme og er mistænkt for at være det fjerde medlem af gruppen af torturbødler fra Islamisk Stat (IS) kendt som the Beatles.

Nu er han på vej tilbage til London, hvor myndighederne overvejer, hvad de skal stille op med ham.

Aine Davis har afsonet sin dom i Tyrkiet og står nu ifølge Middle East Eye til at blive løsladt og udvist den 9. juli til Storbritannien.