Sverige og Finland vil hjælpe Tyrkiet med at bekæmpe terror

De to nordiske lande skal hjælpe Tyrkiet med udveksling af oplysninger og udleveringer, siger Stoltenberg.

Artiklens øverste billede
Sverige og Finland har som del af aftale med Tyrkiet forpligtet sig på at hjælpe Tyrkiet med et bekæmpe "terror". Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix

Aftalen om Sverige og Finlands medlemskab af Nato indeholder en række forsikringer til Tyrkiet om bekæmpelse af ”terrorisme”.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på vej ind til andendagen af Nato-topmødet i Madrid.

- Aftalen afspejler vores ansvar for at stå sammen og svare på de sikkerhedstrusler, som Nato-allierede står overfor. Det inkluderer også terror.

- Aftalen fastslår, at Sverige og Finland vil arbejde tættere sammen med Tyrkiet om udveksling af oplysninger, udlevering og bekæmpelse af terrorisme, siger Jens Stoltenberg.

Tyrkiet blokerede i omkring halvanden måned for optagelsen af de to nordiske lande. Det skete blandt andet med henvisning til, at Sverige og Finland efter Tyrkiets opfattelse gør for lidt for at bekæmpe militante kurdere.

På førstedagen af Nato-topmødet lykkedes det dog Tyrkiet, Sverige og Finland at nå til enighed på et møde med Jens Stoltenberg. Her indgik de tre lande den aftale, som Jens Stoltenberg omtaler.

Torsdag vil Nato-landene desuden diskutere truslen ”fra syd” i form af ”terrorisme”, siger Jens Stoltenberg. Her kan der med andre ord være mere hjælp på vej til Tyrkiet.

- Jeg forventer en meget vigtig beslutning, hvor de allierede vil udtrykke deres forpligtelse til at adressere de sikkerhedsbekymringer, som Tyrkiet står over for i forhold til terrorisme, siger Jens Stoltenberg.

Den over 100.000 store befolkning af kurdere i Sverige samt den svenske støtte til kurdere har i længere tid ført til tyrkiske frustrationer.

Ifølge Paul Levin, der står i spidsen for Institut for Tyrkiske Studier på Stockholm Universitet, støtter nogle af kurderne Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).

PKK er på EU’s terrorliste og har i årevis gjort oprør på tyrkisk grund. Sverige har længe lagt afstand til PKK, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, har gjort Tyrkiet opmærksom på, at Sverige for nylig har skærpet sin anti-terrorlovgivning.

Tyrkiet er dog utilfreds med, at Sverige ikke har villet udlevere personer, der har forbindelse til PKK eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.

Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.