Iraker erklærer sig skyldig i angreb efter 15 år i Guantanamo

Det regnes som en milepæl i forsøg på at lukke fangelejren, at en irakisk mand har tilstået krigsforbrydelser.

En irakisk mand har efter 15 år i Guantanamo-lejren kendt sig skyldig i krigsforbrydelser i forbindelse med al-Qaeda-angreb i Afghanistan.

Sagen har været behandlet af en militærkommission på den amerikanske Guantanamo-base i Cuba siden 2014.

Mandag endte sagen som en tilståelsessag, hvilket regnes som en milepæl i forsøget på at få afviklet fangelejren, der blev oprettet i kølvandet på angrebet mod USA den 11. september 2001.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Retssagen mod manden, der er omkring 60 år, er blevet forsinket i årevis på grund af juridiske og logistiske problemer. Efter de mange år i fangelejren har manden fået problemer med ryggen, hvilket har gjort ham delvist lam.

Abd al-Hadi al-Iraqi har kendt sig skyldig i fire ud af fem anklagepunkter om angreb på både soldater og civile. Han risikerer op til livsvarigt fængsel, men ventes at blive flyttet fra Guantanamo til et tredjeland.

Ifølge amerikanske myndigheder spillede manden en vigtig rolle i al-Qaeda fra midten af 1990’erne og frem til sin anholdelse. Blandt andet ved at stå i spidsen for en træningslejr i Afghanistan i årene før angrebet mod USA.

Han skal derudover have hjulpet Taliban med at ødelægge to store 1500 år gamle Buddha-statuer i den østlige provins Bamiyan i marts 2001.

Efter den amerikanske invasion organiserede han al-Qaeda-angreb mod amerikanske styrker og deres allierede samt mod civile i både Afghanistan og Pakistan, fremgår det af anklageskriftet.

Det er den første sag, som bliver afgjort ved, at en fange i Guantanamo-lejren erklærer sig skyldig, siden Joe Biden blev præsident i USA.

Hans administration arbejder på gradvist at reducere antallet af fanger i lejren, så den til sidst kan lukkes.

Der sidder fortsat 37 mænd fanget i Guantanamo. Heriblandt ti mænd, hvis sager behandles af samme militærkommission.

Fem af disse er tiltalt for at have hjulpet med 11. september-angrebet.

/ritzau/NTB

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.