WHO kritiserer Kinas hårde coronastrategi: Ikke holdbart

Kinas regering får sjælden kritik fra WHO på grund af dens nultolerance over for tilfælde af coronasmitte.

Artiklens øverste billede
Den kinesiske storby Shanghai har indført strenge coronatiltag, der blandt andet betyder, at millioner af borgere har været sendt i isolation. Foto: REUTERS/Aly Song

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) langer tirsdag ud mod den kinesiske regering og dens hårde coronastrategi.

Ifølge WHO er det nemlig ikke holdbart med en nultolerance over for tilfælde af coronasmitte. Det siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Vi mener ikke, at det er en holdbar løsning, når man tænker på, hvordan virusset opfører sig, og hvad vi forventer os i fremtiden.

- Vi har diskuteret det med kinesiske eksperter, og vi har givet udtryk for, at denne tilgang ikke er holdbar. Det er vigtigt, at det bliver ændret, lyder det tirsdag fra generaldirektøren ved en pressebriefing.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har WHO kun sjældent udtalt sig offentligt om enkelte regeringers håndtering af coronapandemien.

Kina har tiltrukket sig opmærksomhed den seneste tid ved at slå særdeles hårdt ned på nye smittetilfælde. Millioner af personer har været sendt i nedlukning på grund af blot få coronasmittede.

I storbyen Shanghai har tiltagene været særligt strenge. Her har beboerne med kun få undtagelser været tvunget til at forblive hjemme.

WHO’s krisechef, Mike Ryan, pointerer tirsdag, at man også skal tage højde for menneskerettighederne i forbindelse med en streng coronastrategi.

- Hos WHO har vi altid sagt, at man skal balancere coronatiltag med den indvirkning, de har på samfundet og på økonomien. Og det er ikke altid nogen simpel udregning, siger den irske krisechef.

Kina har blot registreret omkring 15.000 coronarelaterede dødsfald under pandemien. Det er derfor naturligt, at landet ønsker at dæmme op for en mulig eksplosion i antallet af smittetilfælde, erkender Mike Ryan.

Målt på dødsfald per indbygger er antallet af coronarelaterede dødsfald i Kina markant lavere end i mange andre store lande.

Eksempelvis har USA registreret over en million coronadødsfald. Brasilien og Indien har registreret henholdsvis over 664.000 og over 524.000.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.