Private rumrejsende er retur fra rumstation

Dårligt vejr forsinkede hjemrejsen for den første private rejse til Den Internationale Rumstation.

Artiklens øverste billede
En del af SpaceX-kontrolrummet i Californien, hvor teknikere fulgte afrejsen fra Den Internationale Rumstation (ISS) sent søndag aften dansk tid. Foto: Ritzau Scanpix

Fire mænd, der har været på den første private rejse til Den Internationale Rumstation (ISS), er mandag vendt tilbage til Jorden.

Deres rumkapsel landede sikkert i havet ud for Florida mandag aften dansk tid efter en hjemtur, der varede omkring 16 timer.

Holdet på rumfartøjet har været på rejse i lidt over to uger.

Egentlig skulle de have været hjem efter otte dage, men dårligt vejr tvang dem til at udskyde hjemturen.

De lettede den 8. april fra Cape Canaveral i en Crew Dragon-kapsel med hjælp fra en Falcon 9-raket.

Turen til rumstationen tog næsten 21 timer, hvorefter der gik yderligere to timer, før besætningen kunne gå fra kapslen og om bord.

Holdet består af den amerikanske iværksætter Larry Connor, den israelske iværksætter og pilot Eytan Stibbe, den canadiske investor Mark Pathy samt den spansk-amerikanske astronaut Michael López-Alegría.

Sidstnævnte er den eneste uddannede astronaut, der var med på rejsen.

Bag missionen står Axiom Space sammen med Nasa og det private rumfartsselskab SpaceX, der er ejet af milliardæren Elon Musk.

Der har været rumturister på ISS adskillige gange før. Med Ax-1 er det dog første gang, at der er tale om en udelukkende privat besætning.

Forud for missionen tog rumskibets kaptajn, Michael López-Alegría, afstand fra udtrykket ”rumturister” og påpegede, at det ikke er en ferie for besætningen.

Under opholdet på ISS har de deltaget i velgørenhed og forskningsprojekter om blandt andet stamceller og aldring i rummet. Det ligner det arbejde, som regeringsbetalte astronauter udfører under længere ture til ISS.

Billetprisen for de øvrige tre passagerer lyder på 55 millioner dollar for hver. Det svarer til omkring 381 millioner kroner.

Det er første gang, at den amerikanske rumfartsorganisation Nasa åbner lugerne til ISS for private rejsende.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.