Rusland trækker sig fra Europarådet efter udvisning

Russisk exit fra Europarådet åbner for, at regeringen i Moskva kan genindføre dødsstraf, hvis den ønsker.

Artiklens øverste billede
Europarådets medlemslande blev tirsdag aften enige om at udvise Rusland af organisationen på grund af landets invasion af Ukraine. Kort efter trak Rusland sig frivilligt. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters

Rusland har meddelt Europarådets generalsekretær, Marija Pejcinovic Buric, at landet trækker sig fra organisationen.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

Udmeldingen kommer, efter at Europarådets medlemslande tirsdag aften blev enige om at udvise Rusland på grund af landets invasion af Ukraine.

Ifølge rådets vedtægter bliver lande i sådanne tilfælde først bedt om at trække sig frivilligt. Sker det ikke, bliver de udvist.

Rusland har været medlem af den Strasbourg-baserede organisation i et kvart århundrede. Landets exit åbner blandt andet døren for, at regeringen i Moskva kan genindføre dødsstraf i Rusland, hvis den ønsker.

Rusland vil heller ikke længere fremgå som medunderskriver af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og landets borgere vil ikke længere kunne anlægge sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er kun anden gang i Europarådets historie, at et medlemsland forlader organisationen.

Senest, det skete, var i 1960’erne, da Grækenland midlertidigt trak sig.

Rusland havde i forvejen fået suspenderet retten til at blive repræsenteret i rådet. Det skete, dagen efter at landets tropper gik ind i Ukraine 24. februar.

Europarådets formandskab udtaler i en fælles erklæring, at organisationens ministerudvalg onsdag vil holde et ekstraordinært møde for at diskutere Ruslands exit.

Ruslands forsvarsministerium oplyser i en meddelelse på beskedtjenesten Telegram, at landet ”ikke er ked af” beslutningen om at trække sig.

Ministeriet beskylder EU og Natos medlemslande for at have forvandlet Europarådet til et ”antirussisk” organ.

Det tilføjer, at Ruslands exit ”ikke vil få betydning for russernes rettigheder og friheder”, og at regeringen ”vil fortsætte med at implementere allerede vedtagne resolutioner fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de ikke modsiger Ruslands forfatning”.

Rusland blev medlem af rådet i 1996.

Europarådet er en international institution, der er uafhængig af EU. Det blev oprettet i 1949 af ti europæiske lande, herunder Danmark. Formålet var at sikre fred og internationalt samarbejde efter Anden Verdenskrig.

Det er første gange nogensinde, at Europarådet har stemt for at udvise et medlemsland. Organisationen består nu af 46 medlemslande.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.