Chauffører beordret til at ophæve blokade af canadisk bro

Chauffører i Canada har blokeret grænsebro i dagevis. Myndighederne sætter alt ind for at standse blokaden.

Artiklens øverste billede
Lastbilchauffører og sympatisører ses på broen Ambassador, der forbinder den canadiske by Windsor med den amerikanske bilby Detroit. Foto: Carlos Osorio/Reuters

En konflikt mellem lastbilchauffører og canadiske myndigheder bliver mere og mere anspændt.

I flere dage har lastbilchaufførerne i protest mod landets vaccinekrav blokeret for Nordamerikas travleste grænseovergang mellem Canada og USA.

Men det vil myndighederne sætte en stopper for hurtigst muligt.

En domstol har derfor beordret, at de demonstrerende lastbilchauffører skal forlade den vitale bro hurtigst muligt.

Broen forbinder den canadiske provins Ontario med den amerikanske by Detroit.

Demonstranterne har indtil klokken 19 lokal tid til at fjerne blokaden, lyder det i ordren.

Chaufførerne er vrede over, at de har pligt til at blive vaccineret mod corona og til at gå i karantæne, hvis de bliver testet positive for covid-19.

Tidligere fredag erklærede Ontario nødretstilstand som følge af situationen.

Som følge af nødretstilstanden risikerer chaufførerne at blive idømt bøder på op til 100.000 canadiske dollar (cirka en halv million kroner).

De risikerer også fængsel i op til et år, hvis de fastholder deres blokader.

På grund af blokeringen har embedsfolk været nødsaget til at omdirigere flere transportruter for at dæmme op for tabet for virksomheder.

Den igangværende blokade har blandt andet været hård ved bilproducenten Ford i Detroit.

USA’s præsident, Joe Biden, har over for Canadas premierminister, Justin Trudeau, udtrykt stor bekymring omkring situationen.

Det skete i et opkald mellem de to ledere fredag, oplyser Det Hvide Hus i en erklæring.

- De to ledere er enige om, at disse personers handlinger har betydelig indvirkning på borgeres liv og levebrød.

- Premierministeren lovede hurtig handling for at håndhæve loven, hvilket præsidenten takkede ham for, lyder det blandt andet i erklæringen.

Trudeau fortæller desuden til journalister, at han er enig med Biden i, at blokaderne ikke kan fortsætte.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.