Rapport: Ekspave Benedikt svigtede i fire overgrebssager

Ifølge rapport svigtede ekspave Benedikt som ærkebiskop med manglende indgriben i sager om overgreb mod børn.

Artiklens øverste billede
Pave Emeritus Benedikt XVI ved Lufthavnen i München før hans tur til Rom, 22. juni 2020. Arkivfoto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Den tidligere pave Benedikt 16. er blevet heftigt belastet af en ny rapport, der handler om håndteringen af sager om overgreb mod børn i den katolske kirke i München, Tyskland.

Rapporten behandler blandt andet ekspavens tid som ærkebiskop i München og Freising fra 1977 til 1982.

Den fastslår, at Benedikt svigtede med manglende indgriben i fire sager om overgreb mod børn, da han var ærkebiskop.

Det er advokatfirmaet Westpfahl Spilker Wastl, som har udarbejdet rapporten. Det er kirken selv, der har bedt om at få den lavet.

- I samlet set fire sager er vi nået til enighed om, at der var svigt ved ikke at handle, siger advokat Martin Pusch ifølge nyhedsbureauet Reuters, da han præsenterer rapporten.

Benedikt - som dengang var kendt som kardinal Joseph Ratzinger - har tidligere sagt, at han ikke har haft kendskab til sagerne. Advokaten siger, at Benedikt har udelukket at have ansvar i sagen.

I rapporten om overgreb i den katolske kirke i ærkebiskopdømmet München og Freising er der fundet mindst 497 ofre.

De fleste af dem er drenge og teenagedrenge, som har været udsat for overgreb mellem 1945 og 2019. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ifølge rapporten er der mindst 235 gerningsmænd. Heriblandt er 173 præster og 9 hjælpepræster.

40 præster har fortsat deres arbejdet, selv om der har været anklager mod dem for at have begået overgreb.

Også den nuværende ærkebiskop i München og Freising samt hans to forgængere anklages i rapporten for at have svigtet i flere sager.

Vatikanet udtrykker ”skam og anger” over sagerne, oplyser talsmand Matteo Bruni.

94-årige Benedikt var pave fra 2005 til 2013, hvor han abdicerede af helbredsmæssige årsager. Han var den første pave i 600 år, som trak sig tilbage fra stillingen.

Han har boet i Vatikanet, siden han trådte tilbage.

Pave Benedikt, der var traditionalist i den romersk-katolske kirke, blev efterfulgt af reformisten pave Frans. Frans er den katolske kirkes pave den dag i dag.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.