Klimatopmødet COP26 begynder i Glasgow, men hvad er op og ned?

I de næste 12 dage er verdens ledere samlet til FN's klimakonference, COP26, i Glasgow i Skotland. Men hvad handler topmødet egentlig om. Jyllands-Posten svarer her på fem centrale spørgsmål om COP26.

Artiklens øverste billede
Massevis af demonstranter har også fundet vej til Glasgow, der de kommende uger er vært for FN's klimakonference. Foto: Lee Smith/Reuters
1

Hvad er FN’s klimakonference?

Det er en årlig konference, hvor medlemslandene mødes for at diskutere klimaforandringerne, og hvad man skal gøre ved klimaproblemerne. COP står for Conference of the Parties (konference for parterne).

Klimaindsatsen blev besluttet på en miljøtopmøde i Rio i Brasilien i 1992, hvor Klimakonventionen blev vedtaget. Som et resultat heraf blev det aftalt at afholde de årlige COP-møder.

Det første topmøde, COP1, blev afholdt i Berlin i 1995. I 2001 blev der afholdt to møder efter sammenbrud på det første, mens konferencen sidste år blev aflyst på grund af coronapandemien. Konferencen i Glasgow i Skotland er den 26. af slagsen - deraf COP26. I 2009 blev FN’s klimakonference COP15 afholdt i København.

2

Hvem deltager - og hvem deltager ikke - ved COP26?

Over 100 ledere ventes at deltage i Skotland. Deriblandt Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, USA’s præsident, Joe Biden og den danske statsminister Mette Frederiksen. Derudover deltager også den britiske prins Charles og prins William ved åbningen af topmødet.

Også den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har fundet vej til Glasgow, hvor hun vil deltage i klimademonstrationer i løbet af ugen.

Mere opsigtsvækkende er det nok, hvem der ikke deltager. Både Ruslands præsident, Vladimir Putin, Kinas præsident, Xi Jinping, og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har meldt afbud. Det er blevet mødt med stor kritik, da de tre lande er blandt dem, der udleder allermest CO2, mens de samtidig har nogle af de mest uambitiøse klimaplaner.

Også præsidenterne fra Japan, Mexico, Sydafrika og Iran har meldt afbud.

3

Hvad er der tidligere kommet ud af konferencerne?

Den vigtigste og nok mest konkrete ting, der hidtil er kommet ud af FN’s klimakonference, er formentlig Paris-aftalen fra 2015. Aftalen blev underskrevet ved COP21 i Paris i 2015 af 195 lande. Landene forpligter sig i aftalen til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2 grader samt at tilstræbe at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader. Løfterne er frivillige og der er ingen sanktioner aftalt, hvis landene ikke gør som lovet.

4

Hvad er de vigtigste punkter på dagsordenen ved COP26?

Det vigtigste punkt er, at de 195 lande ifølge Paris-aftalen efter fem år skal melde nye CO2-reduktionsmål ind. Og at de dermed skal påtage en større reduktion. Landene skal selv melde deres bud ind.

Klimafinansiering er et andet vigtigt punkt. De rige lande lovede i 2009, at de i perioden 2020-2025 årligt ville komme med 100 milliarder dollar som hjælp til at sikre klimatilpasning og grøn energi i udviklingslandene. Pengene er kun delvist skaffet. Trods løfter om ”nye penge” gives en stor del som lån eller hentes på ulandsbistand, der allerede er givet.

For ulande bliver punktet ”Loss and Damage” (”Tab og Skader”) med en form for erstatning ret afgørende. De rige lande skal anerkende, at klimaændringer har haft konsekvenser, og at tilpasning i visse områder ikke længere er mulig.

Endelig skal der forhandles om det sidste udestående i ”Regelbogen fra Paris”, artikel 6. Det gælder et regelsæt for klimakreditter og global handel med CO2-kvoter. EU har siden 2005 haft et internt CO2-marked.

5

Hvad er de største udfordringer?

En lang række rapporter - senest den årlige rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, som blev offentliggjort i sidste uge - konkluderer, at det går for langsomt med at udfase de fossile brændsler kul, olie og gas. Med den nuværende hastighed er det ikke muligt at nå målet i Paris-aftalen, fastslår Unep.

Med de nuværende løfter om at skære i udledningen, som verdens lande er kommet med, vil kloden blive mindst 2,7 grader varmere i forhold til før industrialiseringen.

Koncentrationen af drivhusgasserne kuldioxid, metan og lattergas i atmosfæren var rekordhøj i 2020.

Hvis verden skal nå målet om at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader i år 2100, skal udledningen af drivhusgasser omtrent halveres de næste otte år. Hvis man skal holde opvarmningen på under 2 grader, som er hovedmålet i aftalen fra Paris, er fristen lidt længere.

Kilder: UNFCCC, Klima- og Energiministeriet, Concito, FN’s Miljøprogram, Ritzau.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.